Ajax Amsterdam – AGF: En deler i stærk generalprøve
AGF viste både stærk organisation og god energi i den sidste testkamp, inden Superligaen sparkes i gang. Kampen mod Ajax endte 1-1, efter De Hviie kom tilbage i opgøret med en flot udligning af den unge Stefan Tchamche.
AGF kom godt fra start i kampen, hvor de lagde et fint pres i de første 30 minutter, hvor blandt andet Gift Links viste sig frem i den spilletid den tilbagevendte sydafrikaner fik i dag.

Solid første halvleg – men Ajax tog over
AGF stod kompakt og defensivt disciplineret i store dele af første halvleg. Midt i halvlegen var Mads Emil Madsen tæt på at åbne scoringen med et hug fra kanten af feltet, mens Mortensen senere i halvlegen headede snert forbi mål efter godt forarbejde af Emmery.
Efter den halve time satte Ajax sig dog tungere på spillet. Med hurtige pasninger og tempofyldt omstilling begyndte hollænderne at finde rum – og kort før pausen måtte Wahlstedt afværge en stor chance fra Weghorst.
Nye kræfter – og et flot comeback
Til 2. halvleg skiftede Ajax hele holdet, og det var tydeligt, at de nye kræfter havde noget at bevise. De pressede højt og satte AGF under pres – og det gav pote efter 51 minutter, da Steur sikkert udplacerede Wahlstedt og gjorde det til 1-0.
AGF svarede dog hurtigt igen. Indskiftede Stefan Tchamche – der netop har skrevet fuldtidskontrakt – skulle kun bruge få minutter på banen, før han med et flot spark sikrede udligningen til 1-1.
Rasmus Carstensen fik også sin debut. Han kunne tilskrive sig en halv time i den Hviie trøje.

Et værdigt punktum på opstarten
Kampen ebbede ud uden de helt store chancer i slutminutterne, og AGF kan tage hjem fra Holland med et solidt resultat i bagagen – og fornemmelsen af at have matchet et stærkt europæisk mandskab.
Jakob Poulsen var ikke med til kampen, da han og konen venter barn, men hans tropper viste både struktur og vilje – og unge spillere som Tchamche bød sig til i jagten på spilletid.
Nu venter det, det hele handler om: Superligastarten.
Hvad vi lærte
Mange folk i spil i hver kæde. Med Gift Links, Kristian Arnstad, Tobias Mølgaard og Youssouph Badji på vej tilbage fra skader, så er der ingen tvivl om, at kampen om spilletiden bliver hård i efteråret. “Nye” folk som Kevin Yakob, Luka Callø og Frederik Emmery byder sig nemlig for alvor til, og det er endnu svært at sige, hvordan første Superligakamps startopstilling kommer til at se ud.
Kampfakta:
Spillested: Sportspark ’t Acterveen Hattem, Konijnenbergerweg 2-C.
Resultat: 1-1 51: Sean Steur (Ajax) 63: Stefen Tchamche (AGF)
AGF-opstilling (3-4-3): Wahlstedt – Kahl (81: Callø), Tingager, Jensen-Abbew (60: Dalsgaard) – Beijmo (60: Carstensen), Poulsen (76: Yakob), Madsen, Links (30: Bach (89: Kristjansson) – Emmery (60: Tchamche), Mortensen (76: Serra), Bech (76: Arnstad).
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Sønderjyske optakt: De Hviie skal tilbage på sejrssporet -
AGF-afsnittet i Silkeborg er meldt udsolgt -
Bech før Sønderjyske: – Det bliver en svær kamp -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi har vist, at vi kan præstere godt mod alle hold -
Blog: Manddomsprøven på Heden – AGF viser format -
Tobias Bech: – Det er gået over forventning indtil videre -
AGF tilknytter ung midtbanespiller fra Mali -
Opdatering fra torsdagstræningen på Fredensvang: Mange spillere blev sparet -
Rune Lykkeberg: – AGF er min skæbne -
Stærk weekend for AGF’s ungdomshold – U17 og U19 sejrer over Lyngby