AGF – Viborg FF: Legendarisk guldfest i Aarhus
Sæsonen skal rundes af med en mesterlige fejring søndag aften, og her var bronzejægerne fra Viborg ufrivillige gæster til den store fest.
Gåsehud. En tårer i øjenkrogen. Øre-til-øre-smil.
Voldsom march fra midtbyen. Kongen på plads på lægterne. På Slaget 12 og Helmig slog tonerne an, og tifo-holdet havde overgået sig selv på mesterlig vis.

Sikke en stemning – nu skulle mesterskabet fejres med en sidste dans for sæsonen.

Kampens forløb
Alle de gode følelser var uden på tøjet hos de fremmødte, og Frederik Emmery benyttede med det samme den gode energi til at drible ned mod gæsternes mål, trække ind i banen og hugge til.
Det var så godt udført, at bolden fløj i kassen efter 20 sekunders spil, og så stod der 1-0 til mestrene! Vanvittige scener!

Gift Links fik også folket op af stolene med en lækker pirouette-dribling, inden Viborg blev farlige for første gang, da Dorian Junior afdriblede Kahl og smækkede bolden på tværs – men heldigvis for hårdt til, at holdkammeraterne kunne nå frem til den.
Paddy var dernæst tæt på at komme på tavlen, da Emmery igen drev gæk med sin direkte oppasser på venstrekanten. Herfra smed han bolden fladt ind foran mål, og Mortensen var tæt på at få foden på, men stadig 1-0 efter 22 minutters spil.
Det fik han så få minutter senere. Opskriften var nogenlunde den samme – Emmery med sigte efter Mortensens inderside, og denne gang lykkedes det. 2-0! Sikke en fest!

Gæsterne ville dog også lege med, og efter godt en halv time svarede de flot igen. Først med en afslutning på overliggeren, og riposten hoppede et godt stykke uden for feltet, hvor Thomas Jørgensen hamrede til den – bolden tog en skarp bue direkte i netmaskerne. 2-1…
Måltavlen forblev dog ikke stillestående længe. Emmery legede nemlig videre og smed endnu en bold ind i feltet, som endte hos Gift Links, der kunne gøre det til 3-1! Wupwup! “Vi er mestrene” gjaldede igen ud over hele Aarhus – lige fra Tangkrogen og Tivoli i syd til Vejlby i nord. Wauw.

Mens Kongen blev eskorteret ud, lød fløjten, og så kunne resten af kongerne også spadsere i omklædningen til store bifald. Festen fortsatte, men spillet blev planmæssigt pauset efter de første 45 minutter og fire scoringer.

2. halvleg
Stemningen buldrede hviiere efter pausen, men efter 54 minutter kunne man også stå et øjeblik og blive lidt rørt.
Her blev 36-årige Patrick Mortensen nemlig erstattet af 18-årige James Bogere, og man sad måske med tanken, at dette kunne være de sidste minutter med anføreren på banen for AGF. Angriberen har kontraktudløb 1. juni, og der er endnu ikke meldt noget ud om, hvad fremtiden bringer. Men sikke en legende.
Stemningen var ellers det primære fokus i anden halvleg for nærværende skribent, for hooooold da op, hvor er det fede tider!

De fede tider fik en tilføjelse efter 70 minutter, da Sebastian Jørgensen flot trak ind i banen og høvlede resolut på kassen med venstrebenet. Den kunne Lund ikke holde, og så stod der 4-1! Jiphiii!
Norges nationaldag blev også markeret flot, da Magnus Knudsen blev erstattet af Markus Solbakken efter 73 minutter. Nordmændene har haft enorm betydning for AGF’s succes i indeværende sæson, og med sidstnævntes lange pause på grund af multipel sklerose var det ekstra godt at se ham tilbage i kampaktion.
Målmageriet var dog ikke ovre, og med fem minutter igen fik vi unge Tomas Oli Kristjansson på måltavlen. En mesterskabsværdig fejring blev leveret ud mod sidelinjen, og alting eksploderede. Hvor er det fedt at være aarhusianer!!!
Der blev pyntet i den anden ende, da Lukas Kirkegaard fik sparket et indlæg i kassen ved bagerste stolpe, men det ændrede nu ikke på, at denne aften var til for Aarhus.
Og det ville Tomas Oli Kristjansson gerne understrege, så han driblede lige op og lavede sit andet mål, der fik alting til at eksplodere. 6-2 og slutfløjt.
Sikke en fejring. Sikke en fest. Livet er godt.
Hvad vi lærte
Aarhus’ kongerække er for fed. Helmig, Tantholdt, Wammen, Winnerskjold, Kong Frederik, Jacob Nielsen, Jakob Poulsen, og vi kunne blive ved… Alle de store elsker AGF. Og vi forstår det godt. Sikke et liv.
Kampfakta:
Spillested: Ceres Park Vejlby, Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov
Tilskuertal: 11.573 + Tangkrogen og Tivoli Friheden = 55.000.
Resultat: 6-2
1: Frederik Emmery (AGF)
28: Patrick Mortensen (AGF)
33: Thomas Jørgensen (VFF)
35: Gift Links ( AGF)
70: Sebastian Jørgensen (AGF)
86: Tomas Oli Kristjansson (AGF)
90+1: Lukas Kirkegaard (VFF)
90+4: Tomas Oli Kristjansson (AGF)
Gult kort: Magnus Knudsen (AGF), Felix Beijmo (AGF), Daniel Anyembe (VFF), Jeppe Grønning (VFF).
Opstillinger:
AGF (3-4-3): Hedenstad – Kahl, Tingager (62: Dalsgaard), Beijmo – Emmery (73: Kristjansson), Knudsen (73: Solbakken), Arnstad, Links (62: Andersen) – Bech, Mortensen (54: Bogere), Jørgensen.
Viborg FF (4-3-3): Lund – Kuzmic, Anyembe, Kirkegaard, Bidstrup (58: Bundgaard) – Beck, Grønning, Jørgensen – Nouck (68: Addo), Hanza, Jalal (67: Brahimi).
-


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Blå
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -

UdsolgtGF I Generationer – Siden 1880 T-shirt – Blå
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Lejeaftale på plads: Rekorddyr fornøjelse for AGF -
AGF lancerer nyt ambassadørkorps for gymnasieelever -
AGF kan opleves til dette års Folkemøde på Bornholm -
Kampprogram 2026/2027: Se AGF’s kampe i Grundspillet -
Lyden AGF er klar med den store trupgennemgang og transfersnak sommeren 2026 -
CV om Dalsgaard: – Det er en stor spiller, der nu stopper -
Henrik Dalsgaard stopper karrieren -
Mikael Anderson: – Selvfølgelig vil AGF altid være attraktivt -
Mortensen med afskedshilsen til AGF og Aarhus: – Jeg ankom som en dreng og forlader skuden som en mand -
Optakt til transfervinduet: CV sidder med et stort puslespil