Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

AGF udvider stemningsafsnittet til de sidste tre hjemmekampe


| Jonas Roulund |

Stemningsafsnittet på Ceres Park Vejlby bliver udvidet til de sidste tre hjemmekampe i sæsonen. Det gælder altså kampene mod FCM, Sønderjyske og Viborg FF.

Med seks runder igen ligger AGF rigtig godt til, i forhold til at blive danske mestre, og det understreger interessen for kampene også.

Her er udsolgt til de kommende to udebanekampe, og nu udvider AGF så stemningsafsnittet til de sidste hjemmekampe for at sikre fuld tryk på lægterne.

– Vi vil gerne imødekomme den store efterspørgsel vi oplever, og få plads til så mange fans som muligt på Ceres Park Vejlby. Vi ønsker at skabe rammerne for den bedst mulige stemning og nu får vi plads til endnu flere århusianerne til de tre sidste kampe, fortæller Fan Engagement Manager, Jonas Labich til AGF.dk.

Med udvidelsen af stemningsafsnittet flyttes Familieafsnittet til en lidt mindre udgave ved siden af – på A1 på hovedtribunen. Ungdomszonen udgår ligeledes til de tre kampe – her kan abonnenter i stedet hente billet til A1.

Der bliver plads til cirka 3000 tilskuere på det udvidede stemningsafsnit.

AGF-fans på stemningsafsnittet mod FCN på Ceres Park Vejlby.
Foto: KSDH.dk

Man skal være fyldt 15 år for at komme ind på Stemningsafsnittet. Stemningen er mere intens og passioneret end andre afsnit, og derfor mener klubben, at det er mest ansvarligt med en aldersgrænse på 15+.

Samlet for Aarhus opfordrer alle – uanset placering på stadion – til at medbringe AGF-halstørklæde til alle kampe, som kan holdes op, når “Malaga” afsynges kort før startfløjt.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle