Skip to main content



Foto: Hjørringgaard Photo

AGF ude med riven efter Bech-transfersaga: Lovbrud og svinestreg


| Jonas Roulund |

I Viaplay-programmet ’Mirakelmagerne – AGF’s guld indefra’ langer administrerende direktør i AGF, Jacob Nielsen, ud efter FC Midtjylland, som forsøgte at kapre Tobias Bech i vinterens transfervindue.

Kort før transfervinduets lukketid i vinter forsøgte FC Midtjylland at hente Tobias Bech til Heden. De Hviie takkede dog nej til et bud på omkring 37,5 millioner kroner, og i den forbindelse udspillede der sig lidt af en transfersaga.

For historien gik pludselig på, at Bech selv havde sagt ja til et skifte. Noget, som senere blev afvist af hans agent.

Nu rippes der op i sagen på ny, da AGF’s direktør i Viaplays program, “Mirakelmagerne – AGF’s guld indefra” – langer ud efter ulvene:

– Nu er sæsonen ovre. Men det er jo en svinestreg. Det er jo lovbrud, fordi man kontakter ikke bare hinandens spillere. Det står i reglerne. Det gør man ikke, siger Jacob Nielsen i programmet.

– CV lukkede den ret hurtigt ned. Det var vi alle sammen enige om. Men også i forhold til spilleren. Det var det, det handlede om. At komme ind i hovedet på spilleren. Så der i ligger svinestregen. Det er ikke, at man ikke må handle med hinanden, siger han.

Fodbolddirektør, Carsten Vagn Jensen, understreger også, at man slet ikke overvejede et salg af angriberen til FCM.

Bech har kontrakt med De Hviie til sommeren 2028. Han blev AGF-topscorer i seneste sæson med sine 12 mål i Superligaen. Derudover blev det til fire assists.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle