AGF – Sønderjyske: Våd og vigtig pokalsejr i Vejlby
Denne sæsons pokaleventyr skulle for alvor skydes i gang, da Sønderjyske gæstede Ceres Park til en sen aftenkamp – med masser af dramatik til følge…
Kunne Jakob Poulsens magiske tryllestøv fortsætte med at virke og give De Hviie endnu en sejr?
Det håbede de fleste, der var mødt op onsdag aften på Ceres Park Vejlby. Et sent hverdagsspilletidspunkt udfordrede mange i at møde op på stadion, men spillerne viste, at de i hvert fald var til stede fra første fløjt.

Kampens forløb
Opgøret var knap begyndt, inden pokalnerverne kunne smides en smule – Dalsgaard fandt Kristian Arnstad midt i banen, og så tog fanden ved nordmanden.
Et træk, to træk, tre træk – og så et magisk AFtræk fra distancen – bolden susede i mål og 1-0! Wauw!

Efterfølgende pressede hjemmeholdet i dén grad på for at fordoble føringen, og det var i flere omgange rigtig tæt på. Sikke en start!
Den gode start blev dog vendt ret hurtigt, og Sønderjyske dominerede fra minut fem og frem til minut 23, hvor de både kom til farlige indlæg og potentielle muligheder i omstillinger, men De Hviie holdt trods alt stand overfor Haderslevs jagtende fodboldhær.
Og SÅ kom Carstensen først frem til en god skudmulighed, som Flø dog fik reddet, og på det efterfølgende hjørnespark landede bolden lige hos Badji, som dog ikke fik afsluttet ordentligt. Nu var De Hviie forhåbentligt tilbage…
Narj ikke rigtigt… Efter en halv time, var Sønderjyske nemlig yderst tæt på at score, da et indlæg fik lov at ramme en fri sortklædt Hoppe i det hviie felt, og hjemmeholdet var yderst heldige med at hovedstødet blev sendt forbi mål. Uhadada.
Holdene gik til pause med en boldbesiddelse, der fordelte sig ligeligt mellem mandskaber, mens skudstatistikken inden for målrammen sagde 4 – 1 til AGF.

2. halvleg
Regnen fortsatte med at sile ned over Vejlby-folket efter pausen, og imens tog AGF mere fat fra 2. halvlegs start.
Det udmøntede sig i nærgående afslutninger fra Links og Bech et par gange, inden sønderjyderne kom frem til et par indlæg, der gav et hjørnespark. Det blev slået tæt under mål, hvor Jesper Hansen så skidt ud, og så kunne Magnus Jensen let heade bolden i mål. 1-1 efter 56 minutter.
Redningen for hjemmeholdet kom måske få minutter senere, da en lang bold fløj over en uopmærksom Maxime Soulas, der følte sig nødsaget til at hive Mortensen i græsset som bagerste mand. Rødt kort, og så var der godt tyve minutter at arbejde i for at sikre en afgørelse i ordinær spilletid.
Trykket tog til i slutminutterne, og til sidst lykkedes det at udnytte overtallet til succes! Hjørnespark – Yakob-hovedstød – redning – Paddy-opfølgning – 2-1! Wuhuuuu!

Scoringen var nok til at sikre avancement, og så kunne folk komme hjem i seng før midnat. Tak for dén, Mål-Mortensen!
Hvad vi lærte
Kristian Arnstad… Wauw, hvor er han god! Lad os bare nyde den norske elegantier, mens vi kan. Den mand bliver svær at holde på i lang tid med det niveau, han lægger for dagen.
Få ændringer kan påvirke for meget. Jakob Poulsen havde ikke ændret meget – men blot sat Mortensen og Poulsen på bænken til fordel for Badji og Yakob. Men det var nok til, at holdet ikke leverede varen i størstedelen af kampen. Over en sæson bliver der brug for bredden, og i dag blev det igen tydeligt, at der eksempelvis mangler en værdig konkurrent til Paddy i AGF-truppen.
Kampfakta:
Spillested: Ceres Park Vejlby, Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov.
Tilskuertal: 3.472
Resultat: 2-1
2: Kristian Arnstad (AGF)
56: Magnus Jensen (SJF)
86: Patrick Mortensen (AGF)
Rødt kort: Maxime Soulas 2x gult (SJF)
AGF: (3-4-3): Hansen – Kahl, Dalsgaard, Beijmo – Links (72: Emmery), Solbakken (45: Jørgensen), Yakob (89: Poulsen), Carstensen – Arnstad, Badji (45: Mortensen), Bech (89: Stefen Tchamche).
Sønderjyske: (4-2-3-1): Flø – Duru, Soulas, Jensen, Klysner (75: Wæver) – Vinderslev (69: Oggesen), Haidara – Hyseni (81: Lyng), Sommer, Agger (69: Gretarsson) – Hoppe (81: Ingason).
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Sønderjyske optakt: De Hviie skal tilbage på sejrssporet -
AGF-afsnittet i Silkeborg er meldt udsolgt -
Bech før Sønderjyske: – Det bliver en svær kamp -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi har vist, at vi kan præstere godt mod alle hold -
Blog: Manddomsprøven på Heden – AGF viser format -
Tobias Bech: – Det er gået over forventning indtil videre -
AGF tilknytter ung midtbanespiller fra Mali -
Opdatering fra torsdagstræningen på Fredensvang: Mange spillere blev sparet -
Rune Lykkeberg: – AGF er min skæbne -
Stærk weekend for AGF’s ungdomshold – U17 og U19 sejrer over Lyngby