Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

AGF – Lyngby BK: Spillerstatistikker og kampens spiller


| Jonas Roulund |

AGF hentede sæsonens syvende sejr søndag aften, og Eric Kahl stak ud som dagens mand med en solid indsats i bagkæden. Her er spillestatistikker og kåring af kampens spiller.

Jesper Hansen fik sin Superligakamp nummer 400, mens Patrick Mortensen kunne notere sin ottende sæsonscoring. Gift Links rendte afsted med titlen som Man of the Match på Ceres Park, men i Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans er der blevet stemt om Kampens Spiller, og her er det Eric Kahl, som kan glæde sig over den ærefulde titel. Svenskeren har modtaget 41 % af stemmerne, og det er anden gang i sæsonen, at han topper afstemningen. Han bliver efterfulgt af målmester-Mortensen, som har fået 21 % af stemmerne, mens Nicolai Poulsen tager tredjepladsen i afstemningen med 11 % af stemmerne.

Foto: Kronborgfotos

Iøjnefaldende spillerpræstationer

Forhåndsfavoritterne fra AGF var dominerende på de fleste statistikker i gårsdagens opgør, hvor 62 % af boldbesiddelsen lå hos De Hviie. Det afspejlede sig også i holdenes xG, hvor AGF havde 1,31 mod Lyngbys 0,42. 18 skud fik hjemmeholdet sendt afsted med otte inden for rammen, mens gæsterne kun forsøgte sig seks gange, hvoraf tre var inden for målrammen.

Eric Kahl Er vokset og vokset som spiller i AGF, og efter omskolingen til stopper har han taget rigtigt gode skridt. Mod LBK havde han syv erobringer, vandt tre ud af fem dueller, havde 74 ud af 83 vellykkede afleveringer, hvoraf ni af dem gik ind på den sidste tredjedel. Svenskeren formår med andre ord ikke bare at stoppe modstanderne. Han levere også ting fremad banen. Dejligt at se.

Patrick Mortensen kan det, han skal. At score mål, at være farlig i feltet, at tiltrække sig modstandernes opmærksomhed og lede sit hold. I går blev han igen kampafgørende, og han var i flere omgange farlig i Lyngby-feltet kampen igennem. Det blev til fem skud i alt, syv berøringer i modstandernes felt – flest af alle – og 10 vundne dueller.

Nicolai Poulsen blev valgt frem for Kristian Arnstad til at spille sekser mod Lyngby, og det klarede han godt. Han begik et enkelt frispark, havde 12 erobringer og en fin succesrate med sine afleveringer med 68 ud af 76 vellykkede, hvoraf seks af dem gik ind på den sidste tredjedel.

AGF-holdet i klynge.
Foto: Kronborgfotos

Den knapt så iøjnefaldende

Man gik jo fra stadion med et smil på læben, men mon ikke Felix Beijmo alligevel har tænkt, at noget godt kunne være gjort bedre efter i går? Den normalt så dygtige svensker var ikke helt på toppen mod Lyngby, hvor han først som wingback ikke rigtigt formåede at komme frem til noget, og som stopper mistede han sin markering og lod Gytkjær komme fri til udligning med få minutter tilbage. Han blev passeret af sin direkte modstander to gange i løbet af kampen, tabte syv dueller og begiv to frispark. Kom igen, Felix.

Statistikker er hentet fra FotMob.com.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle