AGF lukker ned for klubbens X-profil
AGF oplyser, at de stopper med at opdatere klubbens profil på X, og at profilen vil lukke helt ned i løbet af sommeren.
Man kan følge De Hviie på Facebook, Instagram, via hjemmesiden og selvfølgelig via betalingsløsningen Play+.
Men fra i dag vil det ikke længere være muligt at indhente sine AGF-opdateringer via X.
Det oplyser klubben på samme medie.
🛑 Fra i dag opdaterer vi ikke længere vores profil her på X. Vi har valgt at fokusere vores kræfter på andre medier og platforme. Du vil derfor fremover ikke længere få opdateringer fra AGF her på X og vores konto vil lukke i løbet af sommeren. #ksdh #ultratwitteragf
— AGF (@AGFFodbold) June 29, 2024
Stor utilfredshed med beslutningen
Nyheden er bestemt ikke blevet taget godt imod af fansene, hvilket kan ses på kommentarsporet på X, der emmer af utilfredshed.
Eksempelvis fra den mangeårige AGF-fan og medlem af fangrupperingen Tossehjørnet, Freddy Kirszner, der skriver:
– En vanvittig dårlig og rystende beslutning. Der er mange fans, der følger med her på kanalen. Respekt for at I vil tjene penge på jeres egen kanal, men det her burde være et alternativ!
Generelt er holdningen blandt fansene, at det virker som en strategisk beslutning for at flytte flere brugere over på betalingsløsningen Play+, men AGF melder selv, at beslutningen skyldes prioritering af mandskab, samt det faktum, at klubben ikke føler, de kan være til stede og deltage i diskussionerne på “mediets præmis.”
Man skal ellers ikke længere tilbage end til november for at finde den seneste pressemeddelelse fra AGF, om at man ønskede at skrue op for sin digitale tilstedeværelse. Deraf fulgte en organisationsændring, hvor daværende kommunikationschef, Søren Højlund Carlsen, overgik til en rolle som Head of Content, mens Christian Thye-Petersen blev hyret ind som ny kommunikationschef.
Lyden AGF tog i den forbindelse en snak med Carlsen om den nye rolle og betydningen heraf. Det kan du høre her:
Flere AGF Nyheder
-
Jesper Hansens første røde kort: – Jeg føler ikke det er en 100% chance -
AGF Kaptajn: – Vi må aldrig lukke fire mål ind selvom vi er 10 mand -
AGF – Lech Poznan: Tung tirsdag i Champions League -
AGF-truppen mod Lech Poznan: Mange mulige debutanter er med -
Bag fjendens Linjer med Lech Poznan-fan: To hold, der spiller offensiv, modig og dominerende fodbold -
De vigtigste punkter fra dagens pressemøde -
AGF´s næste europæiske modstander er fundet -
AGF – Lech Poznan optakt: Sæsonen starter med et brag -
Arnstad som ny anfører: – Det er en stor ære og tillidserklæring -
Kristian Arnstad bliver anfører for AGF