
AGF – FC Midtjylland: Spillerpræstationer og kampens spiller
AGF måtte nøjes med et remis, da de søndag eftermiddag tog imod FC Midtjylland. Med det ene point missede AGF chancen for virkelig at sparke døren op i guldkampen, efter Brøndby sejrede i Parken tidligere på dagen. Efter søndagens resultater ligger AGF nu på en fjerdeplads med to point op til bronzepladsen og hele syv til førerholdet FCK på førstepladsen. Jesper Hansen løber overbevisende med KSDH’s titel som kampens spiller efter en afstemning i Facebookgruppen “KSDH – Gruppen for AGF Fans.”
AGF spillede en fornuftig kamp, da de tog imod FC Midtjylland. Første halvleg var en tæt og rodet affære, hvor midtjyderne stod for de største chancer. Med hele ni hjørnespark inden for de første 45 minutter, satte de virkelig pres på det aarhusianske felt.
AGF havde bolden hele 62 procent af tiden i første halvleg, men deres eneste reelle chance faldt til sidst i halvlegen, hvor Tobias Bech headede bolden over midtjydernes mål.
Anden halvleg bød på en mere åben kamp, hvor Patrick Mortensens mål virkelig satte gang i kampen. Inden AGF-fansene kunne få hænderne ned igen, stod det allerede 1-1, som også blev kampens resultat. Hverken AGF eller Midtjylland kan bruge det ene point til forfærdelig meget, men med kampens forløb taget i betragtning, må det siges at være det mest fair resultat.
AGF-tilhængerne har traditionens tro kåret kampens spiller i en afstemning i Facebookgruppen KSDH-Gruppen for AGF Fans, og igen var der ingen tvivl om vinderen. Jesper Hansen vandt kæmpestort, og han sikrede sig hele 64 procent af stemmerne. På en andenplads har vi Nicolai Poulsen med 15 procent, han er beskedent forfulgt af Patrick Mortensen med 3 procent.

Iøjnefaldende spillerpræstationer
Hvis vi kigger på statistikken, ser vi igen AGF spille en kamp med mest boldbesiddelse. AGF havde bolden 60 procent af tiden, men på trods af den lange tid på bolden, så var det gæsterne, der kom til flest afslutninger. Her hed den 13 mod 8 i FC Midtjyllands favør. Ser vi på xG har midtjyderne også et overtag med 1,90 mod AGF’s 0,84.
Jesper Hansen: Selvom han i starten af kampen var udfordret med de mange indlæg så, så vi vores 40-årige keeper spille sig flot ind i kampen. Efter det 17. minut redder han flot en friløber overfor Buksa, som holdt AGF inde i kampen. Hansen havde hele seks redninger i kampen, som akkumulerede til, at han forhindrede 0,61 mål målt på xG. Fem ud af hans seks redninger kom fra afslutninger inde i AGF’s straffesparksfelt. Udover hans mange redninger kom han også flot ud i feltet. AGF stod overfor mange indlæg, her kom Hansen ud og greb tre samt boksede han yderligere tre væk. Han sluttede også kampen af med en afleveringsprocent på 76, hvor han ramte en hvid 38 gange ud af 50 forsøg. Hansen skal forsøge at bygge videre på de flotte takter, når AGF på torsdag skal til Randers. Her kan de hviiie for alvor lægge afstand til hestene med en sejr
Nicolai Poulsen: Poulsen spillede en fornuftig kamp inde på GF-midtbanen. Vores midtbanegeneral kom i vejen for mange kontrastød, og fungerede som et anker på midtbanen. Her stod den rutinerede midtbanespiller for hele fem bolderobringer. Derudover vandt han 100 procent af sine dueller på jorden. Hele seks ud af seks gange afviste han midtjyderne i deres forsøg i at komme forbi ham. På bolden spillede Poulsen også en fornem kamp. Med hans 63 boldberøringer, stod han for en afleveringsprocent på 85, da han ramte hans holdkammerater 45 gange. Dertil kreerede han en enkelt stor chance, som resulterede i at kan sluttede kampen med en xA på 0,31. En sjældenhed for vores hardhitter, så begik Poulsen ikke et eneste frispark i kampens forløb.

Patrik Mortensen: Mortensen fik scoret superligamål nummer 18, da han fandt netmaskerne i kampen. Med scoringen udligner han sin hidtil bedste sæson, hvor han ligeledes scorede 18 mål i 19/20 sæsonen. Mortensen spillede en fin kamp, selvom AGF havde svært ved at sætte ham op. Med kun 21 boldberøringer var det svære arbejdsbetingelser for Mortensen. Specielt i duelspillet bidrog Mortensen. Her vandt han hele seks ud af ni dueller, og han fik tilkæmpet sig et enkelt frispark. Hans fire defensive aktioner kom alle i forbindelse med hjørnespark. Her fik han clearet bolden ud af farezonen hele tre gange, og han stod i vejen for et afslutningsforsøg.

Den knap så iøjnefaldende
Felix Beijmo: Beijmo havde det svært under søndagens kamp. AGF kommer i mange fine indlægssituationer, hvor kvaliteten bare ikke er god nok. Beijmo forsøgte sig i alt med fire indlæg, og ramte ikke en hvid en eneste gang. Dertil sluttede han kampen af med en afleveringsprocent på 40, når det gjaldt de længere afleveringer. Defensivt var han også udfordret. Her vandt han nul ud af tre dueller, og begik et enkelt frispark.
Statistikker er hentet fra fotmob.com.
Flere AGF Nyheder
-
Brandhof skifter til Horsens
-
Lyden AGF: Modepoliti, opstartsprogram og rygtebørs
-
Hansa Rostocks sportsdirektør om Haugen-forhandlinger: Ambitioner om en permanent aftale
-
AC Horsens har snøren ude efter Brandhof
-
Den brasilianske AGF-fan: – Jeg blev forelsket i klubben, fansene, byen… og Bundu!
-
Deltag i giveaway og vind Adam Daghims CL-trøje
-
Marketingdirektør om ny trøje: – Vores drøm var at lave en trøje, som er endnu mere brugbar i hverdagen
-
AGF’s opstartsprogram sommeren 2025
-
Flere billeder af ny hjemmebanetrøje: Tidsånd og klubbens DNA i fokus
-
Kampprogram 2025/2026: Se AGF’s kampe i Grundspillet