“AGF er ikke som de andre” har købt AGF-aktier for 215.000 kroner
AGF er ikke som de andre – og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Derfor har foreningen af samme navn lanceret medejerhalstørklæder samt købsbeviser, der i dén grad er blevet positivt modtaget af De Hviie fans.
Fanforeningen “AGF er ikke som de andre” arbejder for at bevare AGF på lokale hænder – og via salg af medejerhalstørklæder ønsker man at sende et klart signal til omverdenen: Fusioner og alverdens konglomerater er ikke ønsket i AGF’s fanmiljø.
I to omgange er samtlige halstørklæder blevet udsolgt på rekordtid, og foreningen barsler derfor allerede med endnu en omgang salg, som vil blive afviklet i maj måned.
– Gennem salget af det særlige “medejer”-halstørklæde investerer foreningen overskuddet i opkøb af aktier i AGF A/S. Foreningen er fuldt bevidst om, at de aktier, der købes gennem initiativet, ikke vil ændre de formelle ejerforhold i klubben i det store billede. Den egentlige værdi ligger i det, handlingen symboliserer og i at styrke det faktum, at klubben allerede i dag adskiller sig ved at have mere end 10.000 aktionærer. Det vidner om et bredt og folkeligt ejerskab, forankret i lokalsamfundet, fortæller repræsentant for foreningen, Oscar Boyter.

I dag har foreningen så investeret pengene fra de første køb af medejerhalstørklæderne, som koster 300 kroner stykket, og det er blevet til 215.000 kroner investeret.
– Vi har investeret 215.000 kroner i AGF. 1.000 AGF-fans er nu blevet medejere af klubben gennem vores forening!, skriver foreningen på deres Instagram-profil.
– Vi vil fra foreningens side sige tusind tak for opbakningen. Dette er bare begyndelsen, og vi arbejder på nye mål og tiltag.
Du kan læse mere om initiativet lige her: AGF er ikke som de andre – og det kan du støtte op om via nyt initiativ
AGF A/S (Aarhus Elite) har over 10.000 navnenoterede aktionærer med en stærk lokal forankring i ejerkredsen.
Flere AGF Nyheder
-
Udebaneafsnittet udsolgt til ACH – AGF -
Officielt: AGF sælger Jensen-Abbew -
Jakob Poulsen før Benfica: – Spillerne ved, at det kan lade sig gøre -
Arnstad før Benfica: – Vi skal være effektive -
Europadrømmen: Hvem der får de store nætter – og hvem må nøjes? -
Alt om U19-sæsonen 2026/2027 – med Jacob Dehn -
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller