AGF-dronen: SIB om Kurminowski, spillerkarakterer og fanmarch
På søndag venter den vigtige kamp mod Brøndby, men inden da ser vi tilbage på Randers-kampen med spillerkarakterer, og så har SIB reageret på gårsdagens spillersalg.
Vi skrev godt nok i går, at vi skulle på Northside, og at dronen derfor ville udgå, men alkoholen har ikke sat ind endnu, så vi når lige overblikket for dagen alligevel!
God fornøjelse!
Jesper Hansen er KSDH’s Man of the Match
Der var mange gode præstationer, da AGF tog til Randers og vandt 3-1, men særligt én mand har stjålet opmærksomheden fra de mange fans, som har været inde og stemme på kampens spiller i Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans.
– Et clean sheet blev det ikke til for Jesper Hansen, men med 63% af stemmerne i afstemningen i Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans, modtager han prisen som KSDH.dk’s MOTM. Målscorer Mikkel Duelund får en flot andenplads med 22% af stemmerne. Resten af stemmerne blev fordelt ret ligeligt udover hele truppen, men Mikael Anderson snupper tredjepladsen med 4% af stemmerne, skriver vores skribent, Alexander Hjorth Jensen blandt andet.
Du kan finde alle spillerkarakterer lige her: Randers FC – AGF spillerkarakterer: Hansen reddede dagen
SIB: Glad på Kurmis vegne
Det blev ikke den succes, alle havde håbet på for Dawid Kurminowski i AGF, og i går blev han så solgt videre til polske Zaglebie Lubin for i omegnen af 600.000 euro. Det glæder Stig Inge Bjørnebye, at man kunne finde en løsning:
– Hans ophold i Aarhus blev ikke som både han og vi ønskede – sådan er det en gang i mellem i fodbold, og nu ønsker vi Kurmi held og lykke med fremtiden og takker ham for indsatsen i AGF, siger AGF’s sportschef blandt andet.
Alle mand i hvid
På søndag er der fanmarch fra Busgaden klokken 14:30, og uanset om du skal gå med der, eller om du først kommer på stadion, så ifør dig dit hviieste puds.
Det skal nemlig danne rammen om en smuk dag, hvor bronzemedaljerne forhåbentligt bliver vores!
Og SÅ tager vi altså på Northside, folkens! Hav det godt til vi ses til braget på søndag!
Flere AGF Nyheder
-
Frederik Tingager: – Det mentalt sværeste, jeg kan huske -
Gift Links på Rundens Hold for sjette gang i sæsonen -
U17 topper rækken efter weekendens kamp -
Modgangen ramte, men hvor meget skal vi lægge i det? -
AGF – Sønderjyske: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Frederik Tingager ude resten af året -
Hansen: – Vi kunne ikke holde kadencen -
Beijmo: – Vi mistede grebet om kampen -
Jakob Poulsen: – Kvaliteten manglede efter pausen -
AGF – Sønderjyske: Magien forsvandt