SIB om Kurminowski-salg: Opholdet blev ikke som ønsket
Stig Inge Bjørnebye hentede Dawid Kurminowski til AGF i sommeren 2021, men nu er polakken sendt videre. Det var bedst for alle parter, ifølge sportschefen.
Dawid Kurminowski blev i går skippet videre til polske Lubin, hvortil han har været udlejet i denne sæson. Her har angriberen scoret fire mål i 14 kampe, og det har været nok til at overbevise ledelsen om, at han skulle tilknyttes på en fast aftale. Den kom så i hus i går for i omegnen af 600.000 euro.
– Vi er glade på Kurmis vegne over, at han nu får muligheden for at fortsætte i en god klub i Polen. Hans ophold i Lubin var i starten præget af skader, men her i foråret har han vist sine kvaliteter med både mål og spilletid. Og det har betydet, at Lubin gerne vil knytte Kurmi fast til klubben. Efter nøje overvejelser og i god dialog med både klub og spilleren, er vi derfor blevet enige om at sige farvel til Kurmi i en transfer, siger AGF’s sportschef, Stig Inge Bjørnebye til agf.dk og uddyber:
– Hans ophold i Aarhus blev ikke som både han og vi ønskede – sådan er det en gang i mellem i fodbold, og nu ønsker vi Kurmi held og lykke med fremtiden og takker ham for indsatsen i AGF, siger han.
Kurminowski blev hentet til AGF fra MSK Zilina efter en sæson som topscorer i den slovenske liga, men det blev altså aldrig den helt store succes i AGF.
Flere AGF Nyheder
-
Anderson: – Nederlag har intet med europæisk deltagelse at gøre -
Jesper Hansen: – Den er træls -
Viborg FF – AGF: sjusk koster dyrt i Viborg -
AGF-truppen mod Viborg FF: Kom så med den fredagsfest! -
Bag fjendens linjer med Viborg-fan: – AGF kommer til at få det svært i Viborg -
Medie: AGF forhandler med Brorsson -
AGF vinder sæsonens første titel: Superligaens smukkeste trøje -
Viborg FF – AGF optakt: Kan vi komme ovenpå igen? -
Sabah FK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Rejsegilde i Kongelunden: Et storslået stadion er godt på vej