
AGF-dronen: Reportage fra Viborg og mere om det nye stadion
En regnfuld tirsdag er over os, og her er alt det vigtigste om AGF samlet til dig.
En trist fodboldkamp i weekenden følges op af en trist gårvejrstirsdag, men derfor skal du ikke snydes for reportage fra Energi Viborg Arena, Rundens Hold, info om temperaturen i Kongelunden og meget andet godt.
God læselyst!
Reportage: Top tribunekvalitet og bundbold i Viborg
Puhadada bekymringsrynkerne begynder at være synlige hos de fleste AGF-fans, og i dag kan du komme med retur til Viborg for at opleve, hvordan det hele udartede sig på lægterne.
– Kæmp nu for hvide og blå!, bliver der råbt højt, så det kan høres i hele Viborg. Jeg håber, det smitter af på spillernes præstation… Det har ikke set helt sådan ud i de seneste kampe…, skriver Clovis Lukunku blandt andet i den stemningsmættede reportage.
Vi står her endnu igen! pic.twitter.com/aPrlgcG1iz
— Clovis (@lukunkuclovis) October 1, 2023
Sådan gøres det nye stadion varmere
Alle har vist prøvet at fryse på det nuværende stadion for enden af Stadion Allé. Netop derfor har det været et fokusområde at sikre et lunere og mere bekvemt stadion i Kongelunden fra 2026.
Hvis du vil blive klogere på, hvordan det nye stadion kommer til at se ud, og hvordan regn og vind holdes ude, så kan du læse alt om projektet her: Kongelunden: Sådan sikres et regn- og vindbeskyttet stadion

– Vi har en meget større sandsynlighed for at leve op til klubbens potentiale med dette stadion. Hele byen – ikke kun mangeårige sæsonkortholdere og stemningsskabende fans – men kommunen, erhvervslivet – ja, alle i- og omkring Aarhus vil opleve effekten af at have Skandinaviens bedste fodboldstadion, sagde Jacob Nielsen til en præsentation af projektet i foråret.
Rundens Hold uden AGF’ere
Frederik Tingager blev i går kåret til KSDH’s Man of the Match, men det var ikke nok til at blive udvalgt til Superligaens Rundens Hold.
Til gengæld har Viborgs Mbom og Jensen sneget sig med på holdet.
En anden, der til gengæld kan smile i dag, er Michael Akoto, som fylder 26 år. Tillykke til tyskeren, som kom til klubben fra Dynamo Dresden på en fri transfer denne sommer.
Således kom vi rundt om dagens hviieste nyheder. Hav en bragende dejlig tirsdag.
Flere AGF Nyheder
-
Jesper Hansen om kontraktsituation: – Det ser positivt ud
-
CV om forlængelser: – Mon ikke der kommer noget inden længe
-
Jacob Andersen ude med overrevet korsbånd
-
Flere bud på AJ blev afvist i transfervinduet
-
Lyden AGF tager temperaturen på truppen, træningslejren og transfers
-
Blog: Har det været et tilfredsstillende transfervindue?
-
Billetsalget til den første Superligakamp i Vejlby åbner på mandag
-
AGF’s vintertransfers 2025
-
Callø om udlejning: – Det føles som det helt rigtige skridt
-
Officielt: Callø udlejes til Kolding IF