AGF-dronen: Mortensens mål-plan og træningsobservationer
Lille-fredag er over os, og her har du alt det vigtigste fra dagens AGF-perspektiv.
Du skal i dag forholde dig til et stort Mortensen-interview, træningsobservationer og en træningskamp i Kiel.
God læselyst!
Mortensen om manglende mål: Det skal nok komme
KSDH.dk var i dag på Fredensvang, hvor vi fik en længere snak med kaptajn Mortensen om de offensive udfordringer i AGF.
For selvom topscoreren leverer fint i statistikkerne, så har AGF maks scoret ét mål i hver af de seneste seks Superligakampe, og det skal løses, erkender Mortensen.
– Vi får skabt chancer til mere end at score et mål i kampene. Der skal ikke herske nogen tvivl om – og det skal alle vide, at vi arbejder vanvittigt hårdt hver dag på at score flere mål, og vi vil alle sammen gerne bidrage til at score, men der er mange ting, der spiller ind, forklarer anføreren, som selv har bidraget med fem mål og to assists i denne sæson.

Læs hele interviewet med Mortensen lige her: Mortensen: Det handler om tillid og tålmodighed
Dagens træningsobservationer
Et velbesøgt Fredensvang lagde i dag græs til en træning, hvor fokus var på offensiven.
Der blev dog ikke scoret så meget, som man kunne have håbet. Du kan dykke ned i det hele lige her: Dagens træningsobservationer: Be creative!

Træningskamp mod Kiel i landskampspausen
Den 12. oktober har du muligheden for at opleve AGF spille fodbold i udlandet.
Her møder De Hviie nemlig KSV Kiel i en træningskamp.
Du kan få alle de praktiske oplysninger, du skal bruge, lige her: AGF møder KSV Kiel i landskampspausen
Anderson før FCK: Altid specielt
Mikael Anderson har givet interview til AGF.dk, hvor han ser frem mod braget mod FCK på søndag.
– Det er altid nogle specielle opgør mod FCK. Det er nogle intense kampe, hvor der bliver gået til den, og der bliver kæmpet for hver bold, og så er der altid god stemning på lægterne. Det bidrager også til at gøre kampene specielle – det kan mærkes nede på banen, siger han blandt andet.

Således kom vi rundt om dagens hviieste nyheder. Hav en tossegod torsdag!
Flere AGF Nyheder
-
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland -
Fansene har talt: AGF’s europæiske kampe bør afvikles i Randers -
Medie: Mange bejlere til Jensen-Abbew i vinterens transfervindue -
Mortensens fremtidstanker: – Vigtigt at tage alt med -
Jakob Poulsen om valg af Serra: – Ville have lidt mere bevægelighed