Med sol i skærmen og medaljedrømme i tankerne bevægede over 19000 fodboldglade folk sig i skoven søndag aften til det, vi håbede skulle være sæsonens sidste kamp – og selvom gæsterne gav os lidt at tænke over undervejs, så endte det hele lykkeligt! BRONZEMEDALJERNE ER VORES!
Der blev både leveret lækkerier ved skrivebordet, på lægterne og på banen søndag aften, da årets sidste slutspilskamp blev afviklet mod Brøndby IF; Ved skrivebordet satte Mikkel Duelund sin underskrift på en forlængelse af sin kontrakt, der holder ham i Aarhus i hele næste sæson, og på tribunen blev der også lavet lækkerier – en enorm tifo og tusindvis af flag vejrede i vinden, mens Malaga bragede ud af højtalerne. Sikke en kulisse – men på banen måtte vi igennem noget af en rutsjebanetur, inden lyksaligheden kunne regne ned over Ceres Park – Jelle Duin blev dagens mand i skysovs, trods en vanvittig omgang undertalsfodbold!
Om det var mentalt pres, eller om det var Brøndbys overraskende spilenergi er ikke til at sige, men det var en heftig start, vi fik at se på Ceres Park. Kampen var knap fløjtet i gang, inden dommeren hev en ostemad frem til Tingager til stor utilfredshed for størstedelen af stadion, og det var generelt en lidt sketchy start fra drengene. Yakob smed en bold i fødderne på en Brøndby-angriber midt for mål, som akkurat blev afværget, mens det efterfølgende hjørnespark tvang Hansen til en vigtig redning. Puha, skulle vi ikke liiiige få lidt ro på de brøndbydrenge?
På lægterne var der til gengæld klokkeklar hvii dominans. Endnu en gang viste det udvidede stemningsafsnit sit værd – lad det bare fortsætte i næste sæson!
10 minutter gik, og så røg gæsterne desværre afsted i en målgivende kontra. Et par hurtige kombinationer, og så kunne en helt fri Ohi sende kuglen i mål til 0-1. Rigtig skidt for bronze-forhåbningerne, men det var måske det, der skulle til at tænde vores hviie krigere, som har givet os så mange gode oplevelser i år.
Et par Links-indlæg var tæt på at ramme Mortensen i potten, men akkurat for højt. Et Yann-hovedstød fik vi også at se efter en fræk frisparkskombination, men den blev sendt over. Dog trods alt bedre takter efter en svær start på kampen.
Der kom generelt meget godt fra Links, men indlæggene manglede lige den sidste præcision, og i den anden side blev der lukket godt ned for Beijmo.
Endnu en spand iskoldt vand fik vi smidt i vores solbragende, medaljedrømmende ansigter efter 37 minutter, da Kevin Yakob lavede sin hidtil værste aktion i en AGF-trøje. Svenskeren modtog endnu en gang bolden tæt ved eget felt, tog et for langt træk og blev overløbet. Han trak nødbremsen og måtte derfor tage imod et rødt kort. På det efterfølgende frispark sendte gæsternes Radosevic kuglen i mål. 0-2, og så kunne vi gå til pause med en underlig ambivalent følelse, efter en flot sæson, som nu så ud til at ende på en downer.
Selvom det var en tung fornemmelse nu at vide, at meget nok lå i Farums hænder i forhold til bronzehåbet, så kom de hviie stærkt ud efter pausen. Gode aktioner fra Links og indskiftede Brandhof gav håb om, at det måske alligevel kunne lade sig gøre at tage et point, hvis man lige kunne få hul på bylden med en enkelt scoring.
Men tiden gik, Brøndby havde deres resultat, og AGF havde svært ved at holde trykket en mand i undertal. Rundt omkring på lægterne blev der holdt mere og mere øje med en anden Superligakamp – “Forza Farum,” blev der hvisket – med et Viborg-nederlag ville medaljerne trods alt stadig være vores…
Og mens dette udspillede sig, kunne Brøndby så smække 3-0 scoringen i kassen, som faldt efter 66 minutters spil. Kvistgaarden fuldendte et par Brøndby-kombinationer, og så slukkede han den sidste rest af håb for point i vore aarhusianske øjne.
Eller hvad…?
Med 74 minutter på klokken ændrede alting sig, og de resterende minutter går over i historien!
Brandhof leverede en energisk indsats, og han genantændte det hvide håb med en erobring og en aflevering til en fremadstormende Beijmo – backen fik sendt et indlæg ind til en varm Jelle Duin, der kanonerede kuglen i kassen – så fik vi alligevel lidt at smile af! 1-3 med 16 minutter igen!
Ilden brændt nu i øjnene på hjemmeholdet, og få minutter senere røg et hjørnespark ind over. En GF-afslutning fra dejlige Duin blev afrettet og – VAR! Tjek for hands! Dommeren blev kaldt ud – STRAFFESPARK og RØDT KORT TIL MENSAH! SIKKE en drejning, der her tog! Patrick Mortensen høvlede den selvfølgelig ind, og kunne vi så få lagt det afgørende tryk herfra? På lægterne gik det i hvert fald meget godt!
Og det kunne spillerne også! Jelllllleeeeeeee Duin fik nemlig banket sit andet mål ind kort efter – 3-3 og enorm eufori overalt! Pilsnersprøjteriet, krammerne, klapsalverne – ja, undertegnede kneb endda en lille tåre undervejs – 3-3, og så var medaljerne alligevel vores, da Viborg spillede 0-0 med FCN!
GOD TUR HJEM, BIF! Og GOD BYTUR, AARHUS!
AGF-mentaliteten spiller måske stadig ind. Aarhus er en fodboldgal by, og man taler ofte om, at der er stort pres på Byens Hold for at levere varen – hvilket tidligere har lagt et ustyrligt pres på spillerne. I denne sæson er det egentlig gået derudad med at spille frit og positiv fodbold, men i dag virkede til, at tanken om at kunne levere bronzemedaljer foran et solbeskinnet, udsolgt Ceres Park, steg spillerne til hovedet, og første halvleg blev forkrampet og nervøse, hvilket så ud til at blive udslagsgivende, indtil Duin viste vejen!
Spillested: Ceres Park, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C
Tilskuere: 19.414
Resultat: 3-3
Mål:
11: Ohi Omoijuanfo (BIF)
38: Josip Radoševic (BIF)
67: Mathias Kvistgaarden (BIF)
74: Jelle Duin (AGF)
80: Patrick Mortensen (AGF)
85: Jelle Duin (AGF)
Gult kort: Frederik Tingager (AGF), Rasmus Lauritsen (BIF), Nicolai Vallys (BIF), Jelle Duin (AGF), Ohi Omoijuanfo (BIF).
Rødt kort: Kevin Yakob (AGF), Kevin Mensah (BIF)
Opstillinger:
AGF (3-4-2-1): Hansen – Mølgaard, Tingager, Bisseck – Links, Yakob, Anderson (60: Kahl), Beijmo – Bjur (45: Brandhof), Duelund (71: Jelle Duin) – Mortensen.
Brøndby IF (3-5-2): Hermansen – Alves, Lauritsen (62: Wass), Tshiembe (23: Winther) – Mensah, Evjen (63: Greve), Radoševic, Vallys, Riveros – Omoijuanfo, Kvistgaarden (84: Sebulonsen).