Skip to main content


Foto: Laura Hjørringgaard

AGF – AIK Stockholm: Danskerne dominerede mod svensken


| Jonas Roulund |

En sidste testkamp ventede, inden De Hviie i morgen drager hjem til Aarhus efter et par ugers træningslejr i Sydspanien. AIK Stockholm stod klar til at udfordre AGF’erne, men de fik deres sag for mod et velspillende aarhusiansk mandskab.

Eric Kahl fik et glædeligt gensyn med sin tidligere klub, da AIK Stockholm lørdag eftermiddag skulle møde AGF i en testkamp i Spaniens lune temperaturer.

Opstarten er nu gået ind i en fase, hvor spillet, taktikken og dødboldene er mere i fokus, og fysikken er på plads, og man kunne derfor forvente lidt forskellige nye tiltag i dagens tester, hvor vi igen fik en stor mængde spillere at se i kamp. Henrik Dalsgaard var dog siet fra med en mindre skade, mens Anderson og Bech sad over for at se andre an.

Svenskerne vandt bronze i sidste sæson, så man måtte forvente at blive nogenlunde matchet denne lørdag i Banus.

Henrik Dalsgaard i AGF's fjerdetrøje.
Foto: Kronborgfotos

Kampens forløb

Opgøret blev indledt i et ganske godt tempo, hvor Links først forsøgte sig, og AIK efterfølgende kom frem til en stor mulighed i den anden ende. Akoto blev overspillet, og Jesper Hansen lignede en skyldig mand i at begå straffespark, men det blev ikke dømt, og så faldt der lidt ro over gemytterne.

Efter 18 minutter lykkedes det så De Hviie at bringe sig i front. Et lækkert Links-indlæg ramte Mortensens pandebrask i feltet, og topscoreren svigtede ikke. 1-0!

Patrick Mortensen Jubler Efter Scoring
Foto: Laura Hjørringgaard/Hjørringgaard Photo

Kort efter var kaptajnen tæt på igen, og generelt må man sige, at AGF dominerede denne 1. halvleg på alle parametre.

2. halvleg

AGF indledte 2. halvleg på fin vis, og Mortensen kom hurtigt frem til en afslutning. Generelt var den rutinerede angriber farlig i dag, hvilket tegner godt frem mod forårets Superligakampe.

Kampen fortsatte med AGF mest på bolden, og både Badji og Beijmo havde muligheden for at fordoble føringen, men ind ville bolden ikke. Dog mange positive tendenser at tage med hviiere, set med Röslers øjne.

Uwe Rösler smiler efter en sejr.
Foto: Kronborgfotos

Mod slutningen pressede AIK en smule på, men det mundede ikke ud i scoringer. Til gengæld faldt Andersen i græsset efter en nærkamp og måtte støttes ud af banen. Det var tilsyneladende knæet, den var gal med, og en meget ærgerlig afslutning på begivenhederne for den unge mand.

Ellers nåede kampen sin ende med 1-0 på måltavlen, og dermed fortsatte AGF’s stime af ubesejrede opstartskampe i 2025.

Hvad vi lærte

Badji leverer. Man har ventet et halvt år på, at den høje senegaleser for alvor ville vise, hvorfor AGF hentede ham til klubben for omkring 1 million euro i sommer, men nu begynder han at vise sig flot frem. En god opspilsstation, der nu bare mangler det, Mortensen har: Evnen til at score mål på samlebånd.

Toptrimmet trup. Det ser altså ganske fornuftigt ud i denne opstart i forhold til, hvad man tidligere har set i AGF. Mange spillere byder sig til, konkurrencen er hård, og skadeslisten er kort.

Kampfakta:

Spillested: Banus Football Center, 0 S/N, Lugar Conjunto, Bl 2, 29660 Marbella, Málaga, Spanien.

Resultat: 1-0

18: Patrick Mortensen (AGF)

Opstilling AGF (3-5-2): Hansen – Mølgaard (78: Callø), Tingager, Akoto (69: Jensen-Abbew) – Beijmo (69: Andersen (88: Elkjær)), Brandhof (69: Poulsen), Arnstad (69: Power), Madsen (69: Anderson), Links (69: Bach) – Badji (Duelund), Mortensen (Bech).

 
Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle