
AC Horsens – AGF: Bech og Bach i boblende boldspilshumør
Der var dømt østjysk testkamp søndag, da 1. divisionsholdet AC Horsens mødte AGF til en sommerkamp for at teste formen.
Efter en nulløsning mod Brabrand IF og en overlegen 9-0 sejr over Skødstrup SF ventede AC Horsens i weekenden til en testkamp.
Her roterede trænerstaben endnu en gang holdet for at få set alle mand an, og så lykkedes det at hjemtage en 3-0 sejr over 1. divisionsholdet fra Horsens.
Kampens forløb
Tobias Bech og Sigurd Haugen kæmper for at tilspille sig en plads i Uwe Röslers angrebsplaner for sæsonen, og særligt den lyshårede 31’er fik hurtigt sat sit præg på opgøret.
Bech skulle nemlig blot bruge to minutter på at omsætte en chance til mål, da han efter flot forarbejde af Gift Links bragte hjemmeholdet i front.

AGF trykkede generelt godt på gennem kampen, og Frederik Tingager fik fordoblet føringen efter klumpspil ved et hjørnespark kort tid efter.
22-årige Bech blev ved med at forsøge sig, og kort før pause sendte han et lækkert spark i kassen til 3-0 fra kanten af feltet.
Dermed gik 1. halvlegs mandskab i omklædningen med et stort smil på læben.
2. halvleg
Der blev skiftet godt ud i pausen, hvor folk som Dalsgaard, Kahl, Links, Bech og Haugen fik fri, mens en ny angrebskonstellation med Bach og Mortensen skulle forsøge at ruske yderligere i Horsens-defensiven.

Det lykkedes dog ikke rigtigt, selvom De Hviie fortsat dominerede begivenhederne. Særligt Andersen og Bach virkede i spilhumør og gik godt til den med energiske udfordringer, kombinationer og indlæg.
De sidste 45 minutter gik dog uden yderligere scoringer, og dermed kan AGF fortsat kalde sig ubesejret i sommeropstarten 2024.
Hvad vi lærte
Tobias Bach har potentiale til noget stort. Det gode drev med bolden i kombination med stor arbejdsiver kan blive et rigtig farligt våben for AGF, og det bliver spændende at se Bach i aktion mod bedre modstandere i den kommende tid.
Frederik Emmery og Frej Elkjær ser utroligt spændende ud. De to unge herrer på 17 år er et par talenter, som klubben tror rigtigt meget på – og det med god grund. Elkjær viser sig frem for tiden med en god fysisk pakke, god ro på bolden og en sikker pasningsfod, mens Emmery med sine en-mod-en-evner har den x-faktor, som store europæiske klubber betaler enorme transfersummer for at hente i disse år.
Kampfakta:
Spillested: Nordstern Arena Horsens, Langmarksvej 59, 8700 Horsens.
Resultat: 0-3
2: Tobias Bech
13: Frederik Tingager
42: Tobias Bech
Opstillinger:
AGF i 1. halvleg (3-5-2): Jesper Hansen – Henrik Dalsgaard, Frederik Tingager, Eric Kahl – Felix Beijmo, Frej Elkjær, Nicolai Poulsen, Mads Emil Madsen, Gift Links – Tobias Bech, Sigurd Haugen.
AGF i 2. halvleg (3-5-2): Jesper Hansen – Michael Akoto, Frederik Tingager (62: Mikkel Kannegaard), Jonas Jensen-Abbew – Jacob Andersen, Nicolai Poulsen (62: Luka Callø), Frederik Brandhof, Mads Emil Madsen (62: Frederik Emmery), Mikael Anderson – Tobias Bach, Patrick Mortensen.
Flere AGF Nyheder
-
Rösler om Wahlstedt: – Han er på vej til at blive skarpere
-
Sölvi Stefánsson: En forsvarsvulkan er klar til at gå i udbrud
-
Talentchefen tager temperaturen på AGF’s akademi: – Vi er kommet godt fra land
-
Yakob efter comeback: – Jeg bliver lidt rørt
-
AGF – AaB: Kevin Yakob returnerede i tæt testkamp mod nordjyderne
-
Blog: Hvad er AGF’s idealopstilling?
-
Kampprogram slutspil 2025: Se AGF’s kampe i Mesterskabsspillet
-
Reportage: Chokerende nedtur i Nørreskoven
-
Vejle BK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
-
Flere hviie talenter på ungdomslandsholdene