14-årige AGF-fans overfaldet efter Brügge-brag
Efter en spændende kamp og 1-0 sejren over Club Brügge torsdag aften på Ceres Park, blev to bare 14-årige drenge overfaldet af en gruppe belgiske fans.
En 17-årig belgisk mand er blevet sigtet for røveri. Det sker, efter en gruppe belgiske fans overfaldt to 14-årige drenge torsdag aften, hvor den ene fik stjålet sin fodboldtrøje.
Til Ekstra Bladet fortæller kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi Emil Enemark Sørensen, at overfaldet fandt sted, da de to drenge var på vej hjem fra kampen.
– Vi modtager en anmeldelse via 112 og kommer ud til to 14-årige drenge, der bliver sparket og slået af en gruppe belgiske fans, siger han til mediet.
Ifølge døgnrapporten fra Østjyllands Politi fandt episoden sted ved Carl Nielsens Vej i Aarhus C – altså blot få minutter fra stadion. Her ses det også, at politiet betragter sagen som værende meget alvorlig:
– Der er tale om en grov sag, som vi ser på med stor alvor. Vi er meget opmærksomme på, at oplevelsen har været voldsom for de to 14-årige, der blev umotiveret overfaldet efter fodboldkampen, som ellers var forløbet uden større uroligheder, siger vicepolitiinspektør Thomas Shouby Hansen fra Østjyllands Politi.
Den 17-årige belgiske mand blev fundet i besiddelse af den stjålne AGF-trøje, tandbeskytter og maskering. Han fremstilles i grundlovsforhør fredag klokken 12.00.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF gør klar til Gent og FCK away -
AGF U19 storsejrede: – Mulighederne var til endnu mere -
AGF – Sønderjyske: Spillerpræstationer og kampens spiller -
To AGF’ere på Rundens Hold -
Kevin Yakob forlænger med AGF -
Hansen: – Det er bare om at komme ind og bidrage med det, jeg er god til -
Gretarsson: – Vi bygger et stærkt fundament -
Jakob Poulsen forklarer fravalg af Jønsson og Hedenstad -
Frederik Tingager: – Den har vi hungret efter -
Mikael Anderson: – Det var en forløsende sejr