Blog: Tre nedslag efter nedturen i Viborg

AGF’s ubesejrede status på udebane i 23/24 sæsonen kom til ende i Viborg, da slutresultat viste 2-1 til hjemmeholdet. En kamp, hvor GF igen ikke formåede at score på de chancer vi skaber – også dem man skal score på. 

AGF spillede den 58. kamp mod Viborg, og denne gang førte det til et nederlag. Det var et symptomatisk nederlag efter de mange kampe med usikkert og ustabilt spil.

Dog var de medrejsende fans altid klar og skabte en fantastisk stemning til en ellers kedelig kamp fra De Hviie.

Hvor efterlader kampen så AGF? Her er tre nedslag efter opgøret i Domkirkebyen.

Skaber meget, scorer lidt

AGF måtte se Viborg scorer på omstillinger to gange – begge efter defensive fejl. En generelt usikker og ukoncentreret indsats på den defensive halvdel kostede igen, og når offensiven ikke kører som smurt, så bliver det dyrt.

Viborg har naturligvis gode individualister i Said, og senere hen Serginho, og så skal man altså være vågen hele tiden, også selvom det ikke ligner, der er nogen umiddelbar fare.

Den beton-defensiv som vi var kendt for i forrige sæson, er langt fra synlig i denne sæsons forsvar. Venstresiden ser særligt usikker ud med Knoester, der døjer lidt med at finde sin plads på holdet og ofte kommer til at sparke lange bolde op ad banen uden modtager. På venstre wingback har vi Links, der selvom han prøver, ikke lykkedes med særlig meget. Han er for nem at skubbe af bolden og er begrænset af sin fysik, ift. hvilke bolde han kan nå op til. Samtidig er det offensive output tæt på nul, da hans indlæg har en tendens til at ramme første mand eller slet ikke ramme noget.

Selvom offensiven ikke flyder, så skaber vi alligevel en del chancer i løbet af den kamp, som kommer af hårdt arbejde og dybdeløb, ligesom Uwe gerne vil have det. Dog mangler vi kynisme og effektivitet. Det antal chancer vi skaber, og størrelsen af dem, burde resulterer i flere scoringer, og det skal løses, hvis vi gerne vil være med i kapløbet om metal.

Hvem kan vi skifte ind?

AGF har spillet 10 kampe i denne sæson, og det har været et emne siden kamp ét, at vores bænk er for smal. Det skyldes bl.a. skader til nøglespillere, som selvfølgelig er uheldigt og svært at planlægge efter.

Uwe har måttet skifte senere og senere ind, hvilket man må gå ud fra, er fordi han ikke 100% stoler på indskifterne til at gå ind og spille bedre, end ham de sender på bænken.

Især efter Duelunds skade, er det blevet svært at skifte ind for at skabe et mere offensivt kampbillede. Af direkte offensive indskiftninger har vi kun Janni Serra, Mathias Sauer og Peter Bjur. De tre har stadig til gode at brænde banen af, og vise, at de kan konkurrere med Patrick Mortensen, Tobias Bech og Mikael Anderson.

Det bliver tit et andet kampbillede, man ser når de udskiftninger kommer – og desværre ikke for det bedre.

Vi er en anelse bedre dækket ind defensivt på de tre centerbacks og højre wingback.

Det er ofte Knoester, der bliver skiftet ud i de døende minutter af kampene, enten for Tobias Anker, eller Serra for at spille med to angribere. Der mangler lidt kvalitet på venstre wingback både på start- og indskiftningspladsen. På 6’er positionen har vi en fantastisk starter i Nicolai Poulsen, dog er historien lidt det samme, når man skal snakke om erstatningen.

Julius Beck eller Brandhof har endnu ikke vist, at de kan dække pladsen godt nok, til at man ikke skal være bekymret, om at Poulsen skulle få en karantænedag eller en skadespause på et tidspunkt.

Hvad nu, Uwe?

Efteråret har været en noget slap fornøjelse, og selvom det kun er fire måneder siden, at vi spillede den måske største og mest underholdende Superligakamp i mange år mod Brøndby, så er det ikke meget af det hold, man kan spore i det nuværende.

Selvfølgelig mangler vi et monster af en centerback, som vi havde i Bisseck. Vi har en formentlig svagere trup end sidste år, men den skal stadig være bedre end en syvendeplads i ligaen, eller hvert fald bedre end det spil, vi formår at vise for tiden.

Det er nu, at Uwe skal vise, at han kan forny sin taktik og have en x-faktor, som kan tippe kampene til vores side. Vi har i de seneste par kampe kunne se modstanderne scorer på nogle chancer, hvor spillerne nærmest står handlingslammet og ser på dem spille igennem vores linjer eller skabe en friløber.

Et hold som FCK kan og vil udnytte det og straffe os hårdt, hvis de defensive pligter ikke bliver opfyldt til det maksimale.

Det samme kan man sige om den tamme offensiv. Selvom vi formår at skabe nogle gode chancer, så er de bare ikke meget værd, hvis ikke vi har skarpheden til at sparke den i nettet.

Det er måske igen et symptom af skader og måske også manglende indkøb, da vi er meget tyndt besat på de offensive pladser, specielt med de skader vi døjer med.

Modstanderne ved udmærket godt, at hvis de lukker ned for Anderson så kommer der ikke meget op til Mortensen, og dermed ender et angreb med at løbe ud i sandet. Det er præcis sådanne problematikker, Uwe skal løse, selvom det kan se svært ud, når man kigger på bænken.

Med det sagt, så kan vi håbe, at trænerstaben og spillerne har taget ved lære og kan vise det frem mod FCK i den sene søndagskamp kl. 20 på Ceres Park, der gerne skulle trække mange på stadion.