Blog: Nederlag på marginaler
AGF skulle have revancheret sig mod FCM, som de så sig slået af for bare et par uger siden. Det blev ikk til nogen større succes, og spillet var næppe noget man husker. Det var igen dommerne og VAR, der stod som det store samtale emne efter kampens slutfløjt. Allerede i det 18. minut, var den første kendelse. Det blev desværre kendetegnet for hele kampen.
AGF måtte slå sig besejret med et snævert 0-1 resultat. Det midtjyske mål blev scoret på et straffespark, som var tyndere end et stykke papir, synes de fleste nok. Det var ingen god kamp fra AGF, der stillede med en del nye ansigter i start-11’eren. Offensiven mindede lidt, om det man har set hele foråret, dog kan det undskyldes grundet de mange nye relationer. Her er tre nedslag fra opgøret.
Tvivlen gik ikke AGF’s vej
AGF skabte vel og mærke ikke noget, før det var for sent. Dog havde det at kunne få point med fra kampen, betydet meget. Det kan både gavne selvtilliden en smule, så man har en tro på at man kan slå de bedste.
Det var dog ikke det eneste, der gik imod AGF, de små marginaler, og tvivl, gik bare ikke i AGF’s favør. Først var det et straffespark, som bliver dømt ud af ingenting, da FCM’s sydkoreanske angriber Cho, overrasker Mads Emil Madsen bag fra, og på den ene eller anden måde skaffer sit hold et straffespark. Det har skabt meget diskussion på sociale medier, så der må være noget om snakken. Man skulle tro at VAR kunne gå ind, men det gjorde det ikke, da dommen på banen stod.
Senere var det så et rødt kort, dog til AGF denne gang. Dommerteamet mente, at Tobias Anker forhindrede et lovende angreb, da han ramte bolden med armen. Det var en vurderingssag, som dommerne besluttede var kriminelt af Anker. Det kostede heldigvis ingen mål senere i kampen, men bestemt et hak i AGF’s trup
Fortyndet forsvar
Man gik ind til FCM kampen med en skade til Felix Beijmo, hvor mange tænkte, at det må simpelthen være det. Det var det dog ikke, da Jonas Jensen-Abbew måtte gå i græsset, med noget der lignede et forstrakt baglår. Det er ikke en stor skade, forhåbentligt, men man må forvente at den holder ham ude i pokalbraget.
De to tab, der lidt tragikomisk selvfølgelig var to store forsvarsprofiler, efterlader Uwe Rösler med Frederik Tingager, Mats Knoester, Michael Akoto og Tobias Anker. Det er ikke et forsvar der har spillet meget sammen, så man kan frygte for manglende relationer. Det er der stensikkert sat fokus på i ugens træningspas, men desværre begrænset hvor meget man kan nå, på den meget korte tidsramme.
Ustabilt spil giver ikke tryghed
Det har ikke været noget kønt fodbold som AGF har spillet denne sæson, dog er alle målsætninger krydset af, og en stor målsætning er lige om hjørnet. Det skal man naturligvis ikke feje under tæppet, men præstationerne er så svingende, at det er svært at forudse hvilket AGF hold man får at se.
Noget kan stensikkert skyldes returopgøret i pokalen, som naturligvis er den vigtigste kamp i denne sæson, men der kan ikke være mange der sidder med en følelse, af at AGF er tæt på den potentielle pokalfinale heller. Havde man hentet tre point, eller bare ét mod FCM, kunne man håbe på at det momentum de havde hentet, kunne bruges ind i næste kamp. Nu sidder man i stedet med en uvis fornemmelse, om at AGF kan være klar til det opgør.
Med de nylig tilbage vendinger af Mikkel Duelund og Mats Knoester, kan man krydse fingrer for at der kan komme lidt stabilitet. For stabilitet er nok det, som AGF har allermest brug for lige nu, så relationerne kan blomstrer.
Næste Superligakamp er søndag klokken 16.00 mod Brøndby IF. Det er den anden hjemmekamp på blot tre dage, da returopgøret i pokalen spilles torsdag. Det er netop nu, at spillerne skal bruge fansenes støtte, så kom på stadion og hjælp spillerne til sejren – i begge kampe.
Flere AGF Nyheder
-
Video: Se AGF’s nye High Performance Center
-
Blog: Hvorfor er der ikke nok kvalitet fra bænken?
-
FC Midtjylland – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
U17 og U19: Farums teenagere levnede ingen point til De Hviie
-
Jacob Nielsen efter akademi-åbning: – Det er en kæmpe milepæl
-
Mortensen: – Det irriterer mig grænseløst
-
Rösler: – De var bedre end os i felterne
-
Hansen: – Vi skal lære at få mere kynisme og skarphed
-
FC Midtjylland – AGF: Hektisk Hedetur uden gevinst
-
AGF-truppen mod FCM: Et nyt puslespil skal lægges