Blog: Første spadestik til et nyt AGF

Med to kampe tilbage af dette års Superliga, nyt stadion og talentakademi på vej, og mange meninger om hvor AGF er på vej hen, er det måske et godt tidspunkt til at stoppe op og tænke lidt – er De Hviie på rette vej?

Der er to kampe tilbage af dette efterårs Superliga. Et efterår som på mange måder mindede om det, AGF havde forrige sæson. En lidt ustabil præstation, samt en offensiv der ikke scorede mange mål. AGF har dog fundet et ekstra gear, og det er også fundet med mange nøglespillere ude med skader. I fem kampe er det blevet til 11 point, som har skabt et stort hul ned til syvende pladsen. Dog har det ikke været noget fint poleret spil, men kun spil der har hivet resultater med hjem til Fredensvang, hvilket var nødvendigt.

AGF møder FC Nordsjælland og FC København, inden vinterpausen rammer Superligaen. Men med alt det nye – talentakademi, stadion, håb og tro på fremtiden – så er det måske et godt tidspunkt at standse op og tænker lidt over, hvor AGF står på den korte- og den lange bane. Det er tid til eftertænksomhed.

Trupbredden er udfordret

Dette efterår har været præget af skader til spillere, der var med til at sikre bronzen i forrige sæson. Den liste er kun vokset, efter Mikkel Duelund skulle opereres for sin ankel, der holder ham ude og tidligst kan komme tilbage til foråret.

Det er specielt på midtbanen, at bredden har været udfordret af skader. Både Mads Emil Madsen, Kevin Yakob og som nævnt Mikkel Duelund. Mikael Anderson pådrog sig også en skade mod Viborg, men det skulle ikke være noget, der holder ham ude i alt for lang tid, forhåbentlig. De skader har holdt AGF’s midtbane ret fast og låst til de resterende raske spillere. Det har spillerne levet op til og holdet har fået et ganske godt pointudbytte trods udfordringerne.

Stig Inge Bjørnebye har været ude med indkøbssedlen og hentet erstatning.

Magnus Knudsen blev hentet for at erstatte Kevin Yakob, da de to spillere minder meget om hinanden. Knudsen har til dels også taget over for Madsen, i og med at han er en habil forsvarer også. Dog har man godt kunne mærke fraværet af Mads Emil Madsen i forhold til stabiliteten af midtbanen.

Forsvaret har til tider også set ret tyndt ud, men det er ikke så meget på grund af skader. Det har kun drillet lidt, da Knoester har været holdt ude i et stykke tid, hvor Felix Beijmo har taget over.

Det har dog også vist sig, at den nyindkøbte Tobias Anker er et godt stykke fra førsteholdet, hvilket også kan siges om Akoto. Heldigvis er Beijmo heller ikke en ringe forsvarsspiller, så det har ikke været det største problem. Samtidig har det givet chancen til Jacob Andersen på førsteholdet, der virkelig har grebet chancen.

Foråret kalder med positive briller

Når de to resterende Superliga-kampe er blevet fløjtet af, så venter foråret på den anden side af nytår. Det er de kampe, hvor AGF virkelig skal vise, at de fortjener en plads i mesterskabsspillet, og om det skal være en Randers-tilstedeværelse på sjettepladsen, eller om man skal op og kæmpe om en plads i Europa. Det er et ret favorabelt kampprogram, som AGF går i møde til foråret:

1. Vejle (U)
2. FC Midtjylland (H)
3. OB (H)
4. SIF (U)
5. HIF (H)

Selvom man skal passe på med at sælge skindet før bjørnen er skudt, så er det et favorabelt program, især hvis AGF holder forspringet til syvendepladsen.

Man må forvente mindst ni point, mod Vejle, OB og Hvidovre især hvis der kommer forstærkning til truppen over vinteren. Kampene mod Midtjylland og SIF plejer altid at have sit eget liv og er svære at spå om. Det så man sidst, da vi spillede 2-2 med Silkeborg, hvor der faldt tre mål på meget kort tid, samtidig med et straffespark i de døende minutter.

AGF har generelt set haft et godt kram på Midtjylland, hvor der er faldt en del sejre til i de sidste par sæsoner, men også nederlag.

Genfinder AGF sidste års forårs-form så vil en plads i mesterskabsspillet bestemt ikke være en umulig mission. AGF har allerede nu klaret sig bedre end forrige sæson, og såfremt Stig Inge Bjørnebye henter forstærkninger til visse positioner, vil vi stå stærkt.

Offensiven har set bedre ud i de seneste fem kampe og har kun lignet, at den bliver bedre for hver kamp.-

Den nuværende trup burde dermed også være i stand til at køre de resterende kampe hjem og have endnu et forår i det sjove selskab.

Endnu en lang landsholdspause

I mange år har det været nogle lange landsholdspauser, da AGF typisk ikke er særlig præget på landsholdet. Der er de bedre repræsenteret på U-landsholdene dog, men det er længe siden, at der har været en GF’er på A-landsholdet.

Patrick Mortensen og Jesper Hansen er de seneste, der har trukket de røde og hvide farver over hovedet, dog uden at få spilleminutter. Det var tilbage i 2021 og 2022.

AGF har dog nogle spillere, der spiller på andre landshold end det danske. Nemlig Mikael Anderson, der er mere eller mindre fast inventar på det islandske landshold og Bailey Peacock-Farrell der vogter målet for Nordirland.

Selvom der er flere GF’ere, der får spilleminutter for U-landsholdene, så er der langt imellem udtagelserne. Det er naturligvis belønnende for både AGF, men også spillerne når landstræneren ringer til dem – uanset hvilket landshold det er. Noget der kan have indflydelse er, at der er langt mellem de aarhusianske talenter. Der har været en god håndfuld for nyligt, men de er tit draget videre, før de får deres rigtige gennembrud. Som blandt andet Albert Grønbæk og Thomas ‘TK’ har fået, dog fik TK vist sine kvaliteter allerede inden han tog afsted syd på til Udinese.

AGF er gået i gang med at bygge det nye talentakademi, som forhåbentligt skal øge talentmassen til Aarhus, som det man ser i FCK, FCM og FCN. Altså større talenter, der kan konkurrere om pladserne oftere, end det vi ser nu, hvor det ofte er ét talent af gangen.

Det kan forhåbentligt også avle nogle fremtidige landsholdspillere til Danmark i fremtiden, så vi fans får nogle lidt sjovere landskampspauser.

Der sker heldigvis meget i- og omkring AGF lige nu, og alt der sker ser ud til at bringe Smilets by tættere på det, som alle AGF-fans har sukket efter i mange år, nemlig at se AGF i toppen af dansk fodbold.

De første skridt af mange store er allerede begyndt; A-tribunen gøres klar til at blive revet ned. Det betyder også, at C-tribunerne får endnu bedre udsigt, da banen rykkes 12 meter tættere på. Det kan allerede ses til pokalkampen mod Brøndby IF, den 7. december – lad blot holdet tage et skridt mod de nye storhedstider i den kamp!