Blog: Det forsømte forår må ikke følge med ind i fremtiden

Efter et stærkt efterår, hvor AGF toppede Superligaens statistik med flest scorede mål og færrest indkasserede, havde mange fans troen på noget stort i foråret. Desværre blev det ikke forløst. Foråret blev en skuffelse – ja, et kollaps – der kulminerede i et mesterskabsspil, hvor AGF gik helt i stå. Hvor peger pilen hen?

I slutspillet blev det kun til én sejr, to uafgjorte og hele syv nederlag. Det var langt under niveau for et hold med ambitioner om medaljer og europæisk deltagelse. Det blev i stedet til en sjetteplads – og det føltes som at få en kold spand vand i hovedet efter en ellers lovende sæsonstart.

Hvor gik det galt, og hvad skal vi hænge vores håb op på for fremtiden?

Offensiven viste liv – defensiven svigtede

Der var i foråret glimt af det AGF, vi så i efteråret – men de var sjældne. I sæsonens sidste kamp mod Brøndby var det offensiven, der leverede. Tobias Mølgaard og Mikael Anderson scorede to flotte mål, og AGF gik til pause med 2-2. Men det defensive spil halter fortsat. Begge Brøndby-mål kunne – og burde – være afværget med bedre kommunikation og beslutninger i bagkæden og hos målmanden. De små fejl og koncentrationssvigt skal renses ud, hvis vi har ambitioner om at ende højere i tabellen i næste sæson.

Kampen endte med et 2-3-nederlag efter en effektiv Brøndby-kontra, men der var trods alt mere intensitet og vilje at spore hos AGF. Det var ikke som i de foregående kampe, hvor man blev spillet ud af banen. Det var et lille skridt i den rigtige retning – men det kom for sent.

Et klart farvel til topambitioner – og goddag til selvransagelse

Det tredje 1-3-nederlag i slutspillet var reelt punktummet for AGF’s ambitioner i denne sæson. Fra det øjeblik lignede det et hold, der havde givet op. Sjettepladsen blev det endelige resultat – og den var desværre fortjent.

Nu er det vigtigt at sikre, at sæsonen ikke tages med ind i næste kapitel. Der skal tænkes nyt, og der skal handles – både på og uden for banen. CV og Jacob Nielsen står over for en altafgørende sommer, hvor det gælder om at forstærke truppen, finde en klar strategi og få genetableret den sult, der var kendetegnende i efteråret.

Tid til forandring og fremtidstro

Hvis AGF skal præstere hele vejen igennem i næste sæson – alle 32 kampe plus pokalturneringen – kræver det et bedre fysisk og mentalt setup. Det kræver også, at man er villig til at ryste posen. Det er på tide at give flere minutter til de unge talenter, som vi har set med Frederik Emmery, der i slutspillet viste prøver på sit potentiale. Ung energi kan være med til at genstarte holdet.

Derudover bør AGF arbejde med en plan B. Superligamodstandere lærer hurtigt at aflæse et fastlåst taktisk system. Det, der fungerede i efteråret, virkede ikke i foråret – og det var tydeligt i både præstationer og resultater. Der skal være fleksibilitet og nytænkning, hvis AGF vil tilbage i topstriden.

AGF går nu ind i en særdeles vigtig opstart. Forventningerne bliver ikke mindre – tværtimod. Med et nyt stadion på vej og et fanfundament, der stadig bakker op trods skuffelser, er det nu, der skal lægges nye grundsten.

Der er behov for investering – ikke bare i spillere, men i kultur, tilgang og præstationer. Foråret blev forsømt. Næste sæson må ikke blive det samme.