AGF – Lyngby BK set fra udebaneafsnittet: Forventning, håb, frygt og lettelse

Søndag var der gang i udebaneafsnittet på Lyngby Stadion, da De Hviie fans rullede sig ud med stærk kraft, mens sejren på banen gav alle et rygstød med videre ud i weekendens efterårsluft.

Klokken er 13.15 søndag den 22. oktober 2023. Min gode ven Madsen 55, hans søn og jeg begiver os til udebaneafsnittet på stadion i Lyngby. Her er der allerede fremmødt et pænt antal hvidblusede fans af De Hviie.

Mens Madsen, der er inkognito, da han ikke har forudset, at solen vil bryde igennem og derfor har iført sig en overfrakke, henter fadøl og pølser, får jeg en snak med en af de lokale butiksindehavere. Jo, jo, der er flere nordsjællandske fans på stadion.

Trommerne tog til

Trommen bliver aktiveret omtrent samtidig med, at Madsen kommer med forsyningerne. I de andre afsnit, hvor hjemmeholdets fans holder til, er der sparsomt fremmøde. Vores fans starter med de velkendte kampråb. I de korte perioder, hvor det er muligt at få ørenlyd, diskuterer vi mulighederne, suppleret af et par unge fyre klædt i hvidt.

Spillerne varmer op på banen og af og til løber en af dem hen til vores hjørne og giver en high five. De virker tændte og klar til opgaven.

Jeg fornemmer en lidt anspændt og nervøs stemning i vores hjørne. Bliver denne kamp vendepunktet efter den noget trælse periode op til landskamppausen?

I min midtvejsevaluering af Grundspillet var jeg meget kritisk, både hvad angår spillestil og resultater. Når jeg står her blandt ligesindede, der hungrer efter en sejr, ændrer jeg langsomt men sikkert mentalitet. Hvis vi vinder, er det underordnet om vi spiller godt. Hvis bare vi vinder.

Håbet er lysegrønt og hægtet op på Patrick Mortensen, der har scoret i de seneste fire kampe mod Lyngby. Hvem ellers kan levere et mål? Kom så Paddy. KSDH!

En tam start

I første halvleg står vi i den ende af banen, som Lyngby forsvarer. Vi drømmer om, at det er her, bolden befinder sig det meste af tiden i 1. halvleg.

Det starter lovende med nogle gode aktioner over vores venstre fløj, hvor Kahl er foretrukket frem for Links. Indlæggene er ikke helt så skarpe, som vi kunne ønske og efter ti minutter opstår der stillingskrig på midtbanen.

Det begynder at ligne noget, vi har set før. Når trommen holder en kort pause, får vi mulighed for at udtrykke frustrationen over, at vi igen, igen ikke kan fastholde det pres, vi har skabt i starten af kampen.

Efter en halv time sker der noget. Uwe foretager den taktiske ændring, jeg efterlyste i min midtvejsevaluering. Har han læst min anbefaling? Det er nok en illusion.

Under alle omstændigheder smider han Tobias Bech længere frem på banen i en 3-5-2 opstilling.

Det tyder på, at der skal ske noget.

Frygt og lettelse

Den taktiske ændring giver hurtigt et pres mod hjemmeholdet.

Tobias Mølgaard driver bolden 40-50 meter frem, Lyngbyspillerne bakker, afleveringen til Kahl ligger perfekt, men indlægget bliver clearet.

Det er starten på et intensivt AGF-pres, og i det 36. minut sker det, vi har drømt om. Tobias Bech kommer frem til et fremragende indlæg fra Mikael Anderson og header mod mål.

Bolden skruer ud mod stolpen, men på den rigtige side set fra vores synspunkt. 1-0! I dette øjeblik er der ikke nogen fortid, ikke nogen fremtid, men kun det flygtige moment vi kalder nuet.

Det er ikke kun solen, der varmer. Selv i frostvejr ville varmen have gennemstrømmet min gamle, udslidte krop.

Hvad skete der lige der?

Dommeren venter tålmodigt på, at jubelsenerne på banen og blandt os fans klinger af. Godt dommerarbejde, som i øvrigt er kendetegnet for hele kampen.

Jeg modtager en besked på telefonen. ”Hvad skete der lige der”, spørger min gode ven Alexander og fortsætter: ”Det kom da ud af ingenting”.

Selv om han ser kampen på TV, mens han er beskæftiget med at smøre madder til børnene og snitte gulerødder, har han en pointe.

Anderson viste for første -og viser det sig senere – eneste gang i kampen, det han er virkelig god til.

Det er også første gang i kampen, at Bech er farlig i feltet.  Vi fastholder et pænt pres resten af halvlegen, men uden at det fører til store chancer.

Interregnum

I pausen, der føles som et interregnum, den tid, der gik i Romerriget, mens folket afventede, hvem der skulle efterfølge den afdøde kejser.

Madsen henter en ny forsyning fadøl, mens jeg falder ind i rollen som interviewer på KSDH’s vegne. Glæden over føringen er blandt fansene blandet med en nervøsitet for, at ”det går, som det plejer”.

Vi parkerer bussen og overlader spillet til Lyngby. Den analytiske hjernehalvdel fortæller mig, at de sagtens kan blive en lang og grim anden halvleg, men jeg er i følelsernes vold og mod min egentlige natur forudsiger jeg, at vi kører dem over. Jeg får et kram af en gut på 14-15 år, som deler min optimisme.

Jeg får også talt med Alexander i telefonen. Han revser påfuglen for gang på gang at losse sine igangsætninger op ad banen uden adresse. Det har jeg ikke rigtig bemærket.

Vores målmand står jo i den modsatte ende af banen! På TV får vi jo alle mulige vinkler at se, ofte i langsomme gengivelser. Det er et godt udgangspunkt for at analysere kampen, mens vi på stadion i højere grad mærker kampens atmosfære.

Mod nulpunktet

Anden halvleg går i gang. Peacock–Farrell har indtaget pladsen i målet skråt foran, hvor vi står.

Anden halvleg starter med et indlæg, som passer gennem vores felt, hvor Gudjohnsen er få centimeter fra at nå frem til den. Kort efter kommer forløsningen.

Paddy lægger for tiende gang i kampen bolden til en medspiller midt på Lyngbys banehalvdel. Der opstår klumpspil i feltet, og vi scorer.

Fra vores position er det svært at se, hvem der stod for afslutningen, men i højttaleren bliver Tobias Bech noteret for kassen.

Bech, som jeg i onsdags revsede for at være ufarlig og forudsigelig i sit spil. Hvis det vi ser i Lyngby, er hans virkelige niveau, så har vi pludselig tegningen til en løsning på vores problemer med at score. Stor kredit til Bech, som skaber tryghed. Det skal nok gå.

Vi kontrollerer resten af kampen og er tættere på 3-0 end de er på en reducering. De har en enkelt farlig afslutning ved Sigurdsson, som Peacock–Farrel redder.

Mod slutningen af kampen er vi ret enige om, at Tobias Mølgaard er Man of the Match. Jeg overhører en samtale mellem to fans, hvor de er enige om, at han har udviklet sig så meget, at det er sandsynligt, at han bliver vores næste store salgsobjekt.

Lige nu skal vi bare glæde os over hans præstation for os og glemme fremtiden for en stund. Nu venter Randers, som overraskede mod Brøndby, hvor de førte indtil de døende minutter. Det kan blive en kanonkamp!