Midtvejsevaluering af Grundspillet: Hvor står De Hviie?

Blog: Halvvejs i grundspillet er facit tre sejre, fem uafgjorte og tre nederlag for De Hviie. Det rimer dårligt med de forventninger, ledelsen, trænerstaben og truppen havde efter bronzemedaljerne sidste sæson. Her følger første del af to artikler, hvor vi evaluerer sæsonens hidtidige præstationer.

Der var noget over AGF’s præstation i seneste spillerunde, der tydeligt fortæller om den sæson, holdet hidtil har haft gang i. For mange var det en “halv sejr” da aarhusianerne hjemme fik 1-1 mod FCK, efter holdet ugen før havde skuffet og tabt til Viborg.

Præstationerne har ført til, at AGF indtager ligaens 7. plads efter halvdelen af kampene i Grundspillet. Er det godt nok? Hvad burde man kunne forvente? Her dykker vi ned i detaljerne.

Forventningerne daler – bekymringerne tager til

Hele sæsonen har opbakningen til De Hviie været stor, både til hjemme – og udekampe. I starten af sæsonen var resultaterne fine, men spillet haltede og modstanderne var de to oprykkere og hold fra nedrykningsspillet, bortset fra FCN, der udstillede holdets svagheder og vandt 3-1.

Hvor var den defensiv, som for få måneder siden var Superligaens stærkeste? Det logiske svar er, at den stærkeste brik nu er i Milan, men det var jo uundgåeligt på grund af en klausul i Bissecks kontrakt.

Den første virkelige øjenåbner var nederlaget hjemme mod Brøndby, hvor to graverende defensive fejl, der kostede mål, tydeligt gjorde spillerne usikre, og holdet fik aldrig givet noget modsvar, men tabte 0-3. Det kunne naturligvis være en enlig svale, men de følgende runder fortsatte med uinspireret spil og få chancer. Derfor er AGF efter 11 runder placeret på en skuffende 7.plads, hvor målscoreren er 12-14, og hvor spillet på banen i lange perioder forekommer langsomt og stereotypt.  Spillerne ligner aktører, der ikke forstår hvad der går galt for dem.

To gange i sæsonen har AGF praktiseret at score to mål i én kamp, og at den ene af disse kampe var udekampen mod oprykkerne fra Hvidovre – mens en pokalkamp ude mod Nykøbing FC, med hiv og sving kun gav én kasse – fortæller meget godt om, hvor alvorlig situationen er på Fredensvang i øjeblikket.

Fansene støtter stadig holdet under kampene, men kommentarerne på de sociale medier er tiltagende barske både mod spillerne og træneren. Paradoksalt er det især Patrick Mortensen, som mange fans kritiserer, i nogle tilfælde med i mine øjne uacceptable udtryk, der tangerer hadebeskeder.  For Paddy er som topscorer med fem mål og to assists vores eneste farlige offensivspiller.

Ifølge Superstats har han scoret på 31,3% af sine chancer, heraf et på straffe. De fire øvrige mål har krævet 12 afslutninger, så det er ikke effektiviteten, den er gal med, men alt for få afslutninger på mål. Dette gælder i endnu højere grad de øvrige offensivspillere. Tobias Bech har scoret to mål på 15 forsøg, dvs. en succesrate på 13,3%.

Truppens tilstand mindsker Uwes råderum

Som årsager til, at spillets kvalitet og resultaterne er under de flestes forventninger, vil jeg i første omgang pege på to åbenlyse temaer: Transfervinduet og skadessituationen.

Da transfervinduet var åbent, udviste Stig Inge Bjørnebye stor handlekraft, men var det de rigtige beslutninger, han traf? Mens salget af Bisseck var forventet, kom det som en overraskelse, at Thomas ’TK’ Kristensen skulle videre.

Det betød, at der manglede to spillere i centerforsvaret, men ’TK’s skade, der holdt ham ude i en længere periode i foråret, havde betydet, at Mølgaard med succes var blevet omskolet til centerforsvaret. Desuden manglede klubben opbakning til centerforsvaret ved eventuelle skader og karantæner. Med op mod 100 millioner kr. i transferindtægter, forventede de fleste, at der ville blive investeret i passende erstatninger.

Den defensive plan

Erstatningen for Bisseck er Mats Knoester, hentet i Ferencváros på en etårig lejeaftale. Som opbakning blev Michael Akoto hentet i Dynamo Dresden på en fri transfer, mens Tobias Anker, der blev købt i Vendsyssel FF for cirka 3 millioner kroner på en aftale, der løber til 30. juni 2028, virker som en mere langsigtet løsning.

Er disse tre nyerhvervelser tilstrækkelige til at genskabe den solide defensiv?  Med 341 minutter som venstresiden i centerforsvaret har Knoester fået mest spilletid. Hans afleveringssuccesrate er 75 %, og han har vundet halvdelen af de dueller, han er noteret for i spillerstatistikken.

Til sammenligning har Tobias Mølgaard en afleveringssuccesrate på 85%, og han har vundet 60% af sine dueller. Knoester har virket nervøs og ubeslutsom, når han er under pres. Akoto har blot spillet 76 minutter i tre kampe og ligner ikke en, der har trænerens tillid. Tobias Anker er 22 år og købt som udviklingsspiller. Han har haft 15 minutter på banen i Superligaen og er uden for bedømmelse.

Bag dette forsvar, som virker udfordret mod de bedste hold i ligaen er der opstået konkurrence mellem Hansen og Peacock-Farrell. Begge har vist svaghedstegn, og det ser ud som om, at de ikke helt stoler på forsvaret. En dybtgående analyse af deres præstationer kan læses her: Bailey eller Hansen? Statistikken er éntydig

Overordnet set er 14 inkasserede mål i 11 kampe ikke nogen katastrofe. Det bekymrende er, ar de fire tophold har scoret ni af dem. Når vi har skullet vise, at vi hører til i toppen, er det gået galt.

De første 11 kampe har vist, at forsvaret ikke længere er vanskeligt at nedbryde. Mølgaard og Tingager gør det mere end fornuftigt, men afløserne efter først Bisseck og dernæst TK, virker ikke klar til at gøre sig særligt bemærket i Superligaen.

Felix Beijmo blev lejet i Malmø FF i januar 2023 som konkurrent til Mølgaard, men da denne blev omskolet til centerforsvaret, blev han i løbet af foråret fast inventar på pladsen som højre wingback, hvorefter han i seneste vindue fik en kontrakt frem til 2026. Han er med en afleveringssuccesrate på 82% blandt vores bedst ratede, men svenskeren har hverken leveret assists eller scoret mål i de 889 minutter han har været på banen i denne sæson, hvilket trækker ned i helhedsvurderingen. Farlige indlæg har været en mangelvare.

Den haltende offensiv

Midtbanen har fået tilført Magnus Knudsen, Julius Beck og tilbagevendte Duncan, som har været udlejet til Perth Glory.

Af disse har Magnus Knudsen fået pænt med spilletid, 773 minutter i 11 kampe. Hans afleveringssuccesrate er 84%, umiddelbart meget høj, men han har ikke haft et eneste oplæg til scoring og er blot kommet til to målchancer, hvor den ene førte til scoring. De mange succesfulde afleveringer har bedømt på mine optagelser af kampene været til siden og bagud. Der er ganske enkelt for megen stilstand.

Det skyldes især, at Magnus Knudsen og Nicolai Poulsen fremstår som “tvillinger”, hvor begge har kompetencer, der minder om de samme styrker. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig bevægelse på den defensive midtbane.

Angribersituationen er et kapitel for sig, Kurminowski blev solgt, Jelle Duin, som havde hovedrollen i den neglebidende kamp, hvor vi sikrede bronzen, fik ikke forlænget sit lejemål og Sigurd Haugen blev udlejet til NAC Breda. Endelig blev Frederik Ihler, som repræsenterede den unge generation, som for manges vedkommende ikke fik fodfæste i Superligaen, solgt til Landskrona BOIS.

Efter to sæsoner, hvor AGF ikke har kunnet finde en angriber, der kan udfordre Paddys rolle som førsteangriber eller en, som kan supplere ham som hængende forward, kunne klubbens støtter vel forvente en forstærkning i forreste geled?

Bjørnebye reagerede med at købe Tobias Bech i FC Ingolstadt for cirka 7,5 millioner kroner. Aftalen løber til 30. juni 2028. Janni Serra blev hentet i Arminia Bielefeld på en fri transfer. Denne aftale løber til 30. juni 2027.

Med to kasser fra Tobias Bech og en fra Serra i søndags, har de offensive spillere bidraget med alt for lidt. Når holdet kun har scoret 12 kasser, er der noget der er helt galt. Bech har en afleveringssuccesrate på 71% og hans scoringsprocent er 13,3 – to mål på 15 forsøg i 11 kampe med 528 minutter på banen, hvilket i sig selv er lavt. Går vi lidt tættere på, viser det sig, at hans statistik er væsentlig bedre på egen banehalvdel end på modstandernes. Han kommer fra 3. Bundesliga, som er en klasse under Superligaens top seks.

Serra har spillet både i 1. og 2. Bundesliga, men er med Bielefeld rykket ned to sæsoner i træk. Indtil videre er han uden for bedømmelse, da han kun har fået begrænset spilletid og oftest i slutningen af kampene.

Enkelte af transferbeløbene er ikke officielt bekræftede. Men det seneste vindue har givet salg for mellem 100 og 110 millioner kr., mens udgifterne beløber sig til mellem 15 og 20 millioner kr.

Har Bjørnebye skudt papegøjen og sikret sig stærke navne, der kan indfri forventningerne om noget stort, eller vidner det om en famlen efter nogle billige spillere, der måske kan vokse sig store og dermed blive interessante aktører, når AGF finder sig til rette i top seks, som er det erklærede mål?

Desværre peger pilen på, at Bjørnebye har valgt discountmodellen.

Anden del af denne artikel fokuserer på skadessituationen, hvor blev den gyldne årgang (2000-2001) af? Og hvordan løser trænerstaben de udfordringer holdet står over for?