Årets samarbejdsklub er HOG Hinnerup
Den 27. august er Samarbejdsklubbernes Dag, og derfor er omtrent 4.000 gæster fra AGF Klubsamarbejde på plads på stadion til dagens kamp mod Lyngby BK.
HOG Hinnerup fra Favrskov Kommune er kåret til Årets Samarbejdsklub. Klubben har investeret kraftigt i at etablere HOG Street Park, som består af et agilityområde, en multibane, en 5-mands kunstgræsbane og en goalbox, så der kan laves god fodboldtræning året rundt. Sådan skriver AGF.
Derudover er Mohammed Weis fra IVF Aarhus kåret som Årets Frivillige. AGF beskriver ham som en stor ildsjæl, der gennem flere år har gjort en kæmpe forskel for mange børn og sikret fodboldmuligheder og glæde i en udsat bydel. IVF Aarhus har hjemme i Toveshøj, Aarhus N.
57 samarbejdsklubber
AGF’s samarbejdsklubber er repræsenteret i otte kommuner, og hele 89% af spillerne i AGF Talent kommer fra en samarbejdsklub. Derudover har en fjerdedel af spillerne i AGF’s 3F Superliga-trup en fortid i en samarbejdsklub – for Gjensidige Kvindeliga drejer det sig om en tredjedel. Dette oplyser AGF.
Inden dagens opgør fløjtes i gang klokken 14.00, vil en repræsentant for hver klub løbe på banen, så Årets Samarbejdsklub og Årets Frivillige kan hyldes inden kampstart samt i pausen.
Flere AGF Nyheder
-
FCK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Årets Legende 2026 er Bent Wachmann -
Tobias Bech: – Jeg har lidt blandede følelser -
Jakob Poulsen: – Vi kan være okay tilfredse -
Serra efter første mål i Parken: – Fedt at se fansene gå amok -
FCK – AGF: Pointdeling i Parken -
FCK – AGF truppen: Nye ejere i parken -
FCK – AGF optakt: Gensyn med Beijmo i Parken -
Bag fjendens linjer med FCK-fan: – Vi vil dominere -
Gent – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller