Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Mølgaard efter nederlag: – Det gør, at vi skal have en sejr på torsdag


| Jonas Roulund |

Tobias Mølgaard var klar i mælet efter gårsdagens nederlag til Gent; Målsætningen er at komme i top-24 i Conference League, og det ændrer torsdagens resultat ikke på.

En svær udekamp i Conference League mod det aktuelt bedste mandskab i Belgien stod på menuen torsdag aften, og selvom De Hviie var få minutter fra at få et point med hjem, så lykkedes det til sidst for KAA Gent at scorer – og dermed vinde 1-0.

Resultatet var ganske fair set over hele kampen, hvor belgierne dominerede og var tæt på i flere omgange – men når man er så tæt på at få uafgjort, så kunne man jo godt stå og være lidt bitter efter slutfløjt.

AGF’s Tobias Mølgaard virkede dog ikke synderligt berørt, da Disney+ fangede ham efter kampen:

– Det gør, at vi skal have en sejr på torsdag. Sådan er det, siger Mølgaard.

– Det er selvfølgelig en målsætning for os at komme i top-24, og det skal vi gøre alt for. Det ændrer et nederlag i Gent i første runde ikke på, fortæller forsvarsspilleren, som fik en halvleg på Planet Group Arena.

– Det er en af de sværeste, hvis ikke den sværeste, vi har af de seks kampe, og så må vi slå det næste hold.

Næste kamp i Europa er mod Egnatia, der torsdag aften spillede 1-1 mod FCM. Inden da venter en kamp i den hjemlige liga dog mod FCK i Parken.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle