Skip to main content



Foto: Hjørringgaard Photos

James Bogere udtaget til Ugandas kommende AFCON-kvalifikationskampe


| Jonas Roulund |

AGF’s unge angriber, James Bogere, er endnu en gang udtaget til Ugandas landshold, som møder Tunesien og Libyen i to AFCON-kvalifikationskampe sidst på måneden.

Det er gået stærkt for 18-årige James Bogere, som har fået sin fodboldopvækst hos AGF’s samarbejdsakademi, El Cambio, i Uganda.

I februar 2026 skrev han under på en længerevarende kontrakt med De Hviie, den 10. april fik han debut mod FC Nordsjælland, og den 3. maj scorede han sit første mål for AGF, da han sendte kuglen i kassen mod Sønderjyske.

I alt er det blevet til 15 optrædener og fire mål for De Hviie, og sideløbende er landsholdskarrieren sådan set også gået glimrende.

Han optrådte ved U17 VM for Uganda i 2025 og fik debut for A-landsholdet ved Africa Cup of Nations i december 2025.

Nu venter flere oplevelser med The Cranes, som landsholdet kaldes.

James Bogere er nemlig udtaget til Ugandas kommende kampe i AFCON-kvalifikationen samt yderligere to venskabskampe.

Tunesien er første modstander den 24. september klokken 21, mens Libyen venter den 29. september klokken 18.

Dermed får Bogere mulighed for at tilføje sin tredje og fjerde officielle landsholdsoptræden til CV’et.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle