Mads Hedenstad: – Den største kamp, jeg har spillet
Mads Hedenstad Christiansen var tilbage mellem stængerne, da AGF i går tabte 3-1 til SL Benfica i Europa League-kvalifikationen. Nordmanden stod en brandkamp på stregen, og han glæder sig over at have fået erfaringen fra den store kulisse med sig.
Knap 60.000 mennesker overværede i går en fremragende målmandspræstation på Estadio da Luz – og lad det være sagt med det samme: Det er ikke Benficas Samuel Soares, der omtales.
I AGF-buret stod 25-årige Mads Hedenstad Christiansen – eller stod er måske så meget sagt, for særligt i første halvleg hoppede og sprang han rundt i sit målfelt for at holde De Hviie inde i kampen mod det mægtige hjemmehold.
Selvom der blev lukket tre mål ind, så var det i høj grad Hedenstads fortjeneste, at portugiserne blev holdt fra den helt store nedsabling af AGF’erne, og at der dermed er masser at spille om, når Benfica besøger Cepheus Park til returopgøret om en uge.
Hjemmeholdet sluttede kampen med en xG på 4,64 og havde 32 afslutninger mod AGF-enden, hvoraf 13 var inden for målrammen.
Alligevel lykkedes det altså kun Benfica at score tre gange, og efter kampen var Mads Hedenstad da også glad for præstationen, hvis man ser bort fra de tre scoringer:
– Man går ind til en kamp og tænker, at man skal gøre det, man er god til. Det er ikke noget ekstraordinært, siger han til Bold.dk.
Han har tidligere optrådt i Conference League-kvalifikationen med Lillestrøm og haft optrædener i Eliteserien, NM-cup og OBOS-ligaen, men der er ingen tvivl om, at Europa League-scenen er den største, han har stået på hidtil:
– Det er den største kamp, jeg har spillet. Det siger sig selv. Det er et godt hold, og det er et fantastisk stadion, som vi spillede på. Det er en god erfaring at have med sig, og det sætter jeg pris på, lyder det fra AGF-målmanden.
AGF’erne returnerer nu til Fredensvang, hvor forberedelserne til weekendens opgør mod OB påbegyndes. Derefter venter SL Benfica på Cepheus Park torsdag den 27. august klokken 20.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Navy
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


Miraklet i Poznan T-Shirt – Blå
249.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


Miraklet i Poznan T-Shirt – Hvid
249.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Mads Hedenstad: – Den største kamp, jeg har spillet -
Jakob Poulsen: – Vi er nede med to, og det er vanskeligt -
Tobias Bech: – Vi er stadigvæk i live -
Benfica SL – AGF: Håbets lys er stadig tændt -
Jakob Poulsen før Benfica: – Det vi træner og arbejder for hver eneste dag -
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge