Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Reportage: Et mirakel af de helt store i Poznan


| Clovis Lukunku |

Et kæmpestort mirakel skete altså foran de godt 2000 aarhusianere, der havde taget turen til Poznan og har været vidne til noget så vanvittigt og ubeskriveligt! Stemmerne var godt brugte hos de ellevilde AGF-fans efter nogle dage i byen og det sindssyge resultat onsdag aften! Conference League ligaspil er sikret. Kan det virkelig blive til Champions League fodbold i ligaspillet?

Det var tirsdag morgen, og vi skulle køre fra Aarhus. Det var en lang bustur, hvor vi ankom til Poznan om aftenen. Det var masser af spænding, og folk glædet sig helt vildt til hele oplevelsen med både forfest i centrum i Poznan og oplevelsen på Enea Stadion.

Forfest på Stary Rynek i midten af Poznan

Tirsdag aften var AGF-fansene samlet nede ved Stary Rynek, og det var et lækkert område, hvor vi nærmest var omringet af bar og restauranter. Var man tørstig eller sulten, så skulle vi ikke bevæge os langt efter det.

Området der, hvor vi havde været var rigtig smuk.

Der var masser af små samtaler og godt humør hos fansene, og det var en fornøjelse at opleve fællesskabet på den her specielle måde, hvor vi var flere hundrede kilometer fra Aarhus.

Området var skærmet af af det polske politi, der ville sørge for vores sikkerhed, og der var stort set ingen problemer med fans. Politiet var også nogle rolige folk, og der mærkede vi, at det bare handlede om sikkerheden. Folk hyggede sig med hinanden og fik drukket rigelig med øl, og de polske retter skulle vi også lige prøve for at smage, hvordan det smagte.

Der var fansange, hvor vi blandt andet huskede hinanden på, at vi tog guldet i KBH mens Brøndby de så på.

-Vi er mestrene, vi er mestrene, vi er mestrene!-

Der er var en overgearet stemning på den gode måde, hvor det lignede, at vi bare ville nyde den her aften inden det gik løs dagen efter.

Fanmarch og shuttlebus mod Enea Stadion

Tirsdag blev til onsdag. Jeg skal love for, at det var mega varmt, og alle har taget shorts på, imens vi bevægede os fra hotellerne og ned til Stary Rynek, og her blev vi endnu end vi var igår, da der kom flere AGF-fans onsdag formiddag til Poznan.

I alle hjørne sad der AGF-fans, der i løbet af formiddagen og eftermiddagen havde holdt en større forfest med morgenmader, øller og andre slags drinks.

Overskuddet og hele den her fodboldfeber og glæden ved at være til en kamp på udebane i et andet land. Hele følelsen af, at være international skinnede tydeligt igennem her. Der var sange og gode interaktioner med fansene, som sad på modsat side af Stary Rynek, hvor der blev sunget;

-Jyllands hovedstad sammen side om side, vi står stadig her, svigter aldrig jer!-

Og den gode stemning på pladsen fortsatte, hvor det også kunne ses, at de stemningskabende fans begyndte at blive mere toneangivende ift. stemningen, og så var der flere og flere, der hoppede med og sang på sangene, og det var heller ikke længe før vi skulle stille os op til en fanmarch.

De stemmingskabende fans bevægede sig op mod den vej, der skulle føre os til shuttlebusserne. Inden da var vi samlet der i menneskehavet, hvor flere GF-fansene blev sunget med enorm knald for at vise polakkerne, at aarhusianerne er kommet til byen, og det var kampdag.

Ved shuttlebusserne var der omkring 8-9 busser, der holdte lige op ad hinanden med masser af politiophold, der skulle eskortere alle busserne med fansene frem til stadion for at undgå nogle uheldige optøjer.

Vi tænkte -fuck det- fordi vi hoppede i bussen af ren passion og glæden for begivenheden. Her mærkede jeg fandme, hvor stort det var for mig selv og alle andre AGF-fans.

-Danske mestre, danske mestre, danske mestre!-

-Alle dem som ikke hopper de elsker Poznan, alle dem som ikke hopper de elsker Poznan!-

Den eneste ting, der var ved det var, at der var sindssyg varmt i busserne, men det gik det hele, og vi nåede frem til Enea Stadion, som ligger lidt uden for centrum.

Da jeg kiggede rundt var det som at se et helt folkefærd, men den er sgu god nok. Så forbandet mange var taget afsted fra Aarhus for at opleve det her. Her skulle vi vise billetter og kropsvisiteret og det gik ret nemt og hurtigt i modsætning til det pis i Brugge for tre år siden.

Da vi entrede stadion kunne man godt få følelse af storhed på et helt andet niveau, fordi stadion var så stort og lukket.

Billede

Folk fandt deres pladser ved udebaneafsnittet, og det blev hurtigt fyldt med GF’ere, som kunne over for sig se endetribune, hvor Lech Poznans stemningskabende fans ville side. Hold kæft et stadion sad mange og tænkte!

Blod, sved og tårer skabte miraklet!

Ved vores udebaneafsnittet havde de stemningskabende fans sat flag på, og der kom et rullende banner ned over os, som var placeret på den del af afsnittet.

Det sitrede i folk. Da banneret blev rullet ned, så havde Lech Poznans fans i gang med store tifo med store skrifter. Det var noget med ved hegnet skrev de -We don’t care about your rule- og så havde de rullet en kæmpe tifo med -The first rule of our club is:- efterfulgt af pyro. Alt det så flot ud. Respekt for det!

Image

Angående stemningen hos os selv, så var den virkelig koncentreret, hvor jeg tror, at der var en følelse af, at vi skulle bevise os selv på den europæisk scene både på banen og bestemt også på tribunen.

Vi gjorde i hvert fald vores ypperste for at vi kunne høres.

Tobias Bech gav os mere stof til at larme endnu mere, da han gjorde det til 0-1. Det var en stor forløsning, og det forstærkede håbet om en overraskelse, men udebaneafsnittet fik sig et gevaldigt løft, og sangen;

-Jyllands hovedstad, sammen side og side, vi står stadig her, svigter aldrig jer, shålålålålå!-

Der var positive udbrud fra fansene, hvis man så en god tackling, og stemningen steg også, da vi kunne se en situation kunne blive farlig.

I pausen var følelsen egentlig meget god, fordi vi fik målet til 0-1 inden pausen, så vi fik hele tiden sat os et nyt delmål, og det var mål nummer 2.

Efter lidt ballade og tjek med VAR, så blev der mere at juble over med først straffe, og så scorede Arnstad til 0-2, og det tændte for alvor håbet, men også troen på det faktisk kunne lade sig gøre, fordi volumen hos os blev højere, og hos Poznans fans blev det lavere og lavere.

Men som om det var nok, så ville Frederik Tingager også give os fans noget at juble nemlig målet til 0-3, og så var det helt lige samlet, og der var en euforisk og ekstatisk jubel, som nærmest kun er set en gang, og det var da vi blev mestre tilbage i maj måned. Der var allerede nogle fans, der blev røret af det comeback, der gjorde, at kampen nu ville gå i forlænget. Stoltheden var helt i top der!

Det var så varmt for folk, som havde sunget deres stemmer ud i løbet af de 90 minutter, og så begyndte flere og flere at stå med bar maver. Den fantastiske stemning hos AGF-fansene fortsatte, men inde i den forlænget spilletid begyndte der at indsnige sig en uhyggelig spændende, og vi startede med at få en kold vand spand oveni hovedet med målet til Lech Poznan, som nu ville kvalificere sig videre.

Så var der mange, der begyndte at tænke, at så var det måske det for forsøget for at spille CL, men så kunne polakkerne godt tro om igen, for i stedet, så kunne vi atter give hinanden ordentlige krammer, fordi vi havde scoret til 1-4.

Enorm spændende og nervepirrende var det, men vi gav den fandme gas på udebaneafsnittet.

Nu gik det til det frygtelige straffesparkskonkurrence. Her vidste ingen rigtig, hvad man skulle gøre af sig selv, fordi det var en meget uvant situation for AGF-fansene at se holdet stå i en straffesparkskonkurrence i en europæisk kamp, men det blev tilfældet.

Det kunne man også se på de forskellige reaktioner. Nogle kiggede, og nogle kiggede andre retninger og andre kiggede ikke. Men hjerterne slog hurtigt og pulsen hos fansene var helt i heroppe.

Det startede skidt for AGF i straffesparkskonkurrencen, og det blev sparket ned foran deres ende. Heldigvis viste Mads Hedensted et højt niveau og blev under kampen favorit hos fansene som 1. målmand.

Billede

Der var hele tiden en frygt for det ville gå galt for GF under straffesparkskonkurrencen, men Mads Hedensted redde to forsøg fra Lech, og så kom vi frem til Tobias Bech, som kunne afgøre det hele og dermed kunne vi lave miraklet, og da vi så det sidste spark gå i mål, så var det en jubel, som ingen ende ville tage!

Vi har både på banen og tribunen lavede et mirakel og et statement for den smukke fodboldklub!

– Allez vi er mestrene, vi er mestrene, vi er mestrene, mestrene, mestrene, mestrene, allez vi er mestrene!-

Kvitterede vi på en måde, som var helt ubeskriveligt!

VI KAN STADIG KOMME I CHAMPIONS LEAGUE!!!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle