Beijmo med besked til AGF-fansene: – Håber på det bedste for dem og mig
Felix Beijmos skifte til FCK er bestemt ikke blevet modtaget med kyshånd af AGF-tilhængerne, men Felix Beijmo håber, at fansene over tid vil forstå.
AGF-tilhængerne er skuffede over, at Felix Beijmo har vendt De Hviie ryggen for at iføre sig københavnernes Lalandia-trøjer i næste sæson.
Den 28-årige svensker har siden ankomsten til AGF i 2023 været en vigtig mand på- og uden for banen, og særligt i foråret 2026 begyndte han at gå forrest, når der skulle kommunikeres med fans og vise, at byens logo virkelig betyder noget.
Men kontrakten udløb, og så blev FCK altså næste destination.
– Jeg ved godt, at det er skuffende for dem, men det kommer fra et godt sted, fordi det betyder, at jeg har været god. Jeg har hjulpet klubben med at vinde det første mesterskab i 40 år. Så det har betydet noget for dem. Jeg har været en vigtig person for klubben, hvilket jeg selv er pissestolt af, siger Felix Beijmo til Viaplay.

Han takker samtidig AGF-fansene for en god tid i Aarhus:
– Tak for vores gode tre et halvt år sammen. Vi tog klubben til et godt niveau og fik et mesterskab. Jeg har kun gode tanker om dem, og jeg håber på det bedste for dem og mig, siger Beijmo.
AGF har kontraktudløb med Patrick Mortensen, Henrik Dalsgaard og Eric Kahl denne sommer, mens lejesvendene Rasmus Carstensen og Sebastian Jørgensens aftaler ligeledes udløber.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Tobias Bech: – Jeg har lidt blandede følelser -
Jakob Poulsen: – Vi kan være okay tilfredse -
Serra efter første mål i Parken: – Fedt at se fansene gå amok -
FCK – AGF: Pointdeling i Parken -
FCK – AGF truppen: Nye ejere i parken -
FCK – AGF optakt: Gensyn med Beijmo i Parken -
Bag fjendens linjer med FCK-fan: – Vi vil dominere -
Gent – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Solbakken efter nederlag: – Vi mangler noget i den sidste tredjedel -
Jakob Poulsen: – Vi skal kigge os selv i spejlet