Tre AGF’ere på Rundens Hold for 31. spillerunde
Henrik Dalsgaard, Gift Links og Kevin Yakob er en del af 3F Superligaens Rundens Hold for 31. spillerunde.
AGF blev mestre, og mens fejringen af titlen fortsætter, så dumper der søreme også en nyhed ind om, at De Hviie har tre spillere med på 3F Superligaens Rundens Hold for 31. spillerunde.
Det drejer sig om Henrik Dalsgaard, Gift Links og Kevin Yakob.
Holdet består endvidere af to FCN-spillere, to OB’ere, to FCK’ere og en enkelt fra FCM og Sønderjyske.
AGF har tre spillere på Rundens Hold efter deres sejr på Brøndby Stadion, og så er 17-årige Viktor Dadason fra F.C. København med for første gang 👏#sldk | #ditholdvoresliga pic.twitter.com/IK3krUJSzZ
— 3F Superliga (@Superligaen) May 12, 2026
Henrik Dalsgaard er på Rundens Hold for anden gang i sæsonen – men hvilken gang! Den erfarne forsvarsspiller er virkelig trådt i karakter efter Frederik Tingagers skade i efteråret, og han har været blandt ligaens absolut bedste på sin position i hele 2026.
Gift Links er på vild vis på Rundens Hold for 13. gang i sæsonen! Sydafrikaneren bidrog igen-igen med sin vanlige energi, hurtigt løb, masser af indlæg og udfordringer, og wingbacken kandiderer i dén grad også til en plads på Sæsonens Hold i Superligaen.
Kevin Yakob er på Rundens Hold for tredje gang i sæsonen, og svensk-irakeren viste sig igen mod Brøndby flot frem med god boldomgang og mod. Han stoler så meget på sin fine boldbehandling, og han mister stort set aldrig kuglen.
Næste opgave for AGF er på søndag, hvor De Hviie møder Viborg FF på Ceres Park Vejlby.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Mads Hedenstad: – Den største kamp, jeg har spillet -
Jakob Poulsen: – Vi er nede med to, og det er vanskeligt -
Tobias Bech: – Vi er stadigvæk i live -
Benfica SL – AGF: Håbets lys er stadig tændt -
Jakob Poulsen før Benfica: – Det vi træner og arbejder for hver eneste dag -
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge