Carstensen: – Det havde været fantastisk med tre point
Rasmus Carstensen ærgrer sig over Sønderjyskes sene udligning, men er overordnet okay tilfreds med at slippe fra Haderslev med et enkelt point.
AGF var foran indtil to minutter inde i overtiden i dagens opgør mod Superligaens tredjeplads fra Sønderjyske, men så dukkede Magnus Jensen op og headede et point hjem til Haderslev – og dermed også et til Aarhus.
Efterfølgende var Rasmus Carstensen selvsagt ærgerlig over, at det ikke blev til en sejr, når man var så tæt på:
– Første halvleg er meget lige og lidt taktisk. De har forberedt sig godt, og det har vi også, og vi lukker hinanden godt ned. I anden halvleg åbner det hele mere op, og vi skulle selvfølgelig have lukket kampen, for det havde været fantastisk med tre point i dag, siger Carstensen til TV2 Sport X.
Det ene point giver AGF et aktuelt forspring på fem point ned til andenpladsen fra FC Midtjylland med ni kampe tilbage af Superligasæsonen, og Carstensen var da heller ikke helt utilfreds med at undgå nederlag i Haderslev:
– Vi spiller 1-1 på en svær bane. Sønderjyske er et godt hold, som har gjort det godt, og de er gode til de lange bolde, duellerne og omstillinger, og så gør de det svært for os til sidst med boldene ind i feltet, som de lykkedes med at score på, forklarer Rasmus Carstensen.
Næste spillerunde møder AGF arvefjenderne fra Brøndby IF på hjemmebane, mens Sønderjyske skal en tur til Farum, hvor FC Nordsjælland venter. FC Midtjylland møder lokalrivalerne fra Viborg på udebane i 24. spillerunde.
Flere AGF Nyheder
-
FC Roskilde – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Gift Links håber på pokalmøde med svogeren: – Så bliver han glad -
Gretarsson er ikke til rådighed i den kommende periode af private årsager -
Jakob Poulsen: – Dejligt at høre fansene igen -
Tobias Bech: – Vi vinder fortjent -
Poulsen om Jønsson: – Får ikke den spilletid, han fortjener -
FC Roskilde – AGF: Pokaleventyret fortsætter -
Frederiks Emmerys drømmehug er Rundens Mål -
AGF-truppen mod FC Roskilde: Samlede skal vi stige -
I dag er en dag for fællesskabet