Assistenttræner Rob Kelly er også færdig i AGF
AGF’s assistenttræner Rob Kelly gør Uwe Rösler selskab og er nu også færdig på Fredensvang.
AGF præsenterede sidste sommer en ny assistenttræner i form af Rob Kelly, som allerede ved ankomsten til Fredensvang havde et godt kendskab til at arbejde sammen med cheftræner Uwe Rösler.
De to havde nemlig en fortid sammen i både Malmö FF, Düsseldorf, Leeds United og Fleetwood Town F.C.
Rob Kelly var altså “Uwe Röslers mand”, og derfor er det heller ikke overraskende, at Kelly nu – i kølvandet på afskedigelsen af Uwe Rösler – er fortid i AGF.
– Rob har udgjort et stærkt makkerpar med Uwe. Han er en erfaren træner, der har bidraget både på og uden for banen i AGF. Nu er det naturligt, at Rob stopper sammen med Uwe, og vi takker ham for hans store indsats i AGF og ønsker ham alt det bedste fremover, siger fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen.
Mens AGF lystigt skærer ind til benet i trænerstaben, holder alle fans af De Hviiie stadig vejret i spænding på, hvem der skal tage over som cheftræner efter Uwe Rösler.
Flere AGF Nyheder
-
Reportage: James Bogere satte i gang i festen mod Sabah -
Hedenstad efter AGF-sejr: – Et godt udgangspunkt -
Malmö-fan om Rösler: – En spiller med masser af hjerte -
James Bogere efter to mål: – Jeg har altid haft troen på mig selv -
Lyden AGF med info om Sabah-tur, Colin Rösler og evaluering af sejren i Randers -
Colin Rösler: – Noget, jeg vil huske i rigtig lang tid -
Særtog til AGF-fans med nye afgangstider -
AGF – Sabah FK: Bom, Bom Bogere! -
Aftenens kamp er udsat -
Medie: AGF viser interesse for Gretarsson