Skadesopdatering med Uwe: To profiler i kamp mod tiden
Tobias Bech og Nicolai Poulsen er i kamp med tiden for at blive klar til den sidste kamp nogensinde på Ceres Park.
De Hviie står overfor to afgørende kampe mod arvefjenderne fra Brøndby, når Oddset Pokalens kvartfinaler runder fodboldåret 2024 af.
Under dagens træning kunne man se folk som Duelund, Mølgaard, Bach og Links i fuld firspring. Fyre, der tidligere på sæsonen har døjet med skader.
Til gengæld var Kevin Yakob hverken at se i styrketræningslokalet eller på banen. Leopold Wahlstedt og Nicolai Poulsen var til gengæld i fuld sving i maskinerne indendørs.

Efter torsdagens træning gav Uwe Rösler en lille opdatering på sit mandskab.
Poulsen døjer fortsat med sin muskelskade, og det ligner derfor et genvalg til Kristian Arnstad i søndagens startopstilling. Man skal dog ikke afskrive Poulsen endnu, fortæller cheftræneren.
– Jeg ville ikke afskrive ham. Men det bliver i så fald et meget, meget, meget sent kald, sagde han efter dagens træning.
– Der er ikke mange kampe tilbage, så det er også et spørgsmål om, hvorvidt vi vil tage en kalkuleret risiko eller ej. Er spilleren klar eller ej? Jeg har ikke vendt det med ham. Jeg koncentrerer mig kun om forberedelserne med de spillere, der er fysisk klar, og så ser vi senere, hvordan han har det. Men oppe i mit hoved er hans ben jo ikke brækket, han er ikke på en klinik. Så han kunne være klar, siger Uwe Rösler med et smil og en ganske østtysk tilgang til skadesforløb.

Stiv Bech eller Badji tilbage?
Youssouph Badji og Richmond Gyamfi fik begge tiltrængt spilletid i mandagens testkamp mod Brabrand IF, og der kan meget muligt blive brug for deres kræfter igen mod Brøndby IF.
Til torsdagens træning sad Tobias Bech nemlig over med et hælproblem.
– Jeg skulle aldrig have sagt til jer, at alle slap gennem Silkeborg-kampen uden problemer, siger Uwe Rösler.
– Tobias Bech havde noget med sin hæl dagen efter, og vi sparer ham med tanke på at være klar i weekenden. Jeg er nu ret sikker på, at han er klar til at spille, men jeg kan ikke love noget, siger AGF-træneren.

Rösler er dog gået i tænkeboks i forhold til mulighederne, såfremt Bech ikke bliver klar.
– Badji er en mulighed. En offensiv midtbanespiller kan også rykkes længere frem. Gyamfi er også en mulighed. En vild mulighed ment på en god måde. Men jeg tror, at Bech bliver klar til at starte, siger Rösler.
AGF møder Brøndby IF klokken 18:30 på søndag. Her er blot plads til 9500 tilskuere grundet nedrivningen af Ceres Park.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF: En udfordret klub på egne hænder -
Pokalkampen mod FC Roskilde er fastlagt -
Magnus Knudsen: Vi skal arbejde stenhårdt -
AGF Social Run var en stor succes: Kom med når der løbes igen på torsdag -
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder -
AC Horsens – AGF: De Hviie smider sejren efter sent kollaps -
AGF-truppen mod AC Horsens: Nu eller aldrig! -
McCowatt før Horsens: – Kampdag er min favoritdag