AGF møder FC Fredericia i testkamp
AGF varmer op til weekendens Superligaopgør mod Silkeborg IF med en testkamp på Fredensvang onsdag den 11. september.
Landskampspausen har budt på lidt tiltrængt restitution for størstedel af AGF’s Superligamandskab, men på søndag går det løs med turneringskampe igen, og De Hviie har derfor arrangeret en testkamp mod Nordic Bet liga-holdet, FC Fredericia for at stå helt skarpt.
Kampen mellem AGF og FC Fredericia spilles onsdag den 11. september klokken 11 i et 2 x 30 minutters format på Fredensvang.
FC Fredericia indtager en aktuel 2. plads i 1. division, som toppes af OB efter otte spillerunder. Onsdagens gæster har velkendte ansigter i truppen i form af Jesper Juelsgård og Daniel Thøgersen, der har en fortid i AGF, mens også Frederik Rieper vil vække genklang hos flere, da han har optrådt i Lyseng og Aarhus Fremad tidligere i karrieren. Derudover er 21-årige Eskild Dall en del af FCF-truppen. Han var kort omkring AGF i 2022.
AGF har mødt FC Fredericia flere gange i kompetitivt regi – det er blevet til to 2-1-sejre i 1. division tilbage i 2014, mens FC Fredericia trak det længste strå i 2015 i samme række. Derudover har onsdagens gæster også vundet 1-0 over AGF i pokalturneringen i 2017.
Testkampen onsdag er åben og gratis for tilskuere.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF: En udfordret klub på egne hænder -
Pokalkampen mod FC Roskilde er fastlagt -
Magnus Knudsen: Vi skal arbejde stenhårdt -
AGF Social Run var en stor succes: Kom med når der løbes igen på torsdag -
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder -
AC Horsens – AGF: De Hviie smider sejren efter sent kollaps -
AGF-truppen mod AC Horsens: Nu eller aldrig! -
McCowatt før Horsens: – Kampdag er min favoritdag