Uwe: Vi burde have scoret flere mål
AGF spillede i går uafgjort i årets første træningskamp, hvor en 3-0-føring blev sat over styr mod slutningen. Cheftræneren fik dog en masse godt med fra opgøret, fortæller han.
Er 3-0 den farligste føring? Den var i hvert fald fald i går, da Diósgyori VTK på ni minutter fik vendt 3-0 til 3-3, hvilket også blev slutresultatet.
Planen med testkampen var at få alle spillere i aktion og komme godt fra land i 2024, og Uwe Rösler var ganske godt tilfreds med det overordnede billede efter opgøret i Marbella.
– Vi så meget af det, vi har arbejdet på til træning. Vi så energiske ud i begge halvlege. Det var det vigtigste for mig. At vi eksekverede på de ting, vi har trænet. Vi scorede mål og burde have scoret flere. Og så blev vi lidt sjuskede til sidst, det er ikke sådan, vi vil spille. Vi gav tre lette mål væk og burde have vundet kampen. Men overordnet er jeg meget tilfreds, fortæller Uwe Rösler til AGF.dk.

Målmændene skal bombarderes
Nu venter endnu en træningssession, inden Puskas Akademia FC venter til årets anden kamp.
– Vi er på banen hver dag for at udnytte de fremragende faciliteter. I morgen (i dag red.) bliver en af de kortere dage. Vi kommer til at arbejde i grupper. Angriberne kommer til at træne afslutninger. Midtbanespillerne kommer til at træne pasningsspillet og afslutninger og forsvaret træner afleveringer, clearinger og at komme godt frem. Og så bliver målmændene bombarderet af vores angribere i morgen, siger Rösler.
Testkampen mod Puskas Akademia FC spilles på Estepona Football Center på torsdag klokken 15:30.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF: En udfordret klub på egne hænder -
Pokalkampen mod FC Roskilde er fastlagt -
Magnus Knudsen: Vi skal arbejde stenhårdt -
AGF Social Run var en stor succes: Kom med når der løbes igen på torsdag -
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder -
AC Horsens – AGF: De Hviie smider sejren efter sent kollaps -
AGF-truppen mod AC Horsens: Nu eller aldrig! -
McCowatt før Horsens: – Kampdag er min favoritdag