Uwe Rösler: – Jeg tænker ikke så meget på min situation
AGF led i går det sjette nederlag i streg i Superligaen, da FCN trak det længste strå i duellen på Right to Dream Park. Efter opgøret var Uwe Rösler ærgerlig over, at marginalerne ikke tipper De Hviies vej for tiden.
Fem 1-3 nederlag i træk blev fulgt op af et 2-0-nederlag i går, og det begynder at se kritisk ud i AGF.
Uwe Röslers position som cheftræner er under pres, men tyskeren ville nu ikke gå så meget ind i sin egen situation efter gårsdagens nederlag.
Her fokuserede han i stedet på, hvordan spillerne har det, når tingene ikke går deres vej.
– Spillerne er lidt yngre og mere i sine følelsers vold. De knokler hver dag, hver uge, men på et tidspunkt skal der også falde noget udbytte for det hårde arbejde, sagde Rösler til Bold.dk.
– Det er derfor, jeg ikke tænker så meget på min situation, men i stedet spillernes. Bolden vil bare ikke ind over stregen lige nu, sagde AGF-træneren.

Med de seneste resultater er Rösler faldet ned fra førstepladsen over AGF-trænere med det bedste pointsnit i Superligaens historie. Han er nu nummer to på listen med et gennemsnit på 1,42 point per kamp. David Nielsen har et snit på 1,45 point per snit for sine i alt 161 kampe i spidsen for De Hviie.
Flere AGF Nyheder
-
El Cambio-spillere imponerer for Ugandas U17-landshold i storsejr -
AGF – Sønderjyske optakt: En ny begyndelse -
Stadionstatus: – Der ligger en del overvejelser bag noget så tilsyneladende enkelt som et stadionsæde -
Niklas Backman drømmer om cheftræner-rolle -
Disciplinærinstans dropper AGF-sag mod Silkeborg: – Stærkt utilfredsstillende -
Stadionåbning i Kongelunden fremrykkes -
Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre -
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne