Uwe Rösler efter nederlag: – Vi var jævnbyrdige
Uwe Rösler og AGF måtte endnu en gang rejse tomhændede hjem fra en Superligarunde, da FCM vandt 3-1 på MCH Arena søndag aften.
Det blev til sæsonens niende nederlag til AGF, da FCM i dag hapsede alle point på Heden i en dramatisk og til tider kaotisk fodboldkamp.
Her blev både Valdemar Byskov og Tobias Bech vist ud undervejs, mens FCM havde brug for et par straffepark for at hjemtage sejren.
Uwe Rösler ærgrede sig efterfølgende over, at man ikke fik noget med hjem efter en ellers habil præstation.
– Det var dramatisk. Det var en god kamp. Vi var meget lige. Midtjylland havde brug for to straffespark for at vinde. Jeg er ikke sikker på, at vi havde fået straffespark nummer to, siger cheftræneren til TV 3+.
– Vi var helt klart med i kampen, vi var jævnbyrdige, og så begyndte vi at lave fejl mod slutningen. Det sker, når man bliver træt og udmattet, forklarer Uwe Rösler.

Fejl kostede dyrt
Han kunne undervejs se sit mandskab kæmpe sig tilbage på 1-1 og komme i overtal, men herefter gik tingene skævt, og Bech blev udvist, hvorefter Franculino og Osorio scorede midtjydernes andet og tredje mål.
– Spillerne gav alt på banen. Det var en udmærket udekamp. Vi udligner og lignede holdet, der var ovenpå, men så giver vi et mål væk på et indkast. Det må ikke ske, siger Rösler.
Han understreger samtidig, at der er masser af idéer og ting at arbejde med på Fredensvang, selvom tingene ser svære ud lige nu.
– Sådan er det, når vi arbejder med mennesker. Jeg har den største respekt for spillerne, men vi sidder igen uden point. Men sådan er livet. Vi har mange idéer til, hvad der skal ske, men det tager vi internt. Ingen tvivl om, at vi havde regnet med- og håbet på mere, siger Uwe Rösler.
AGF har blot vundet én af de seneste 10 kampe i ligaen, og det er blot blevet til fire point i Mesterskabsspillet. Holdet indtager rækkens 6. plads med 40 point for 29 kampe, og der resterer nu blot tre spillerunder i indeværende sæson.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Én AGF’er på Rundens Hold for 19. spillerunde -
Emmery: – Det viser virkelig en god mentalitet -
Jakob Poulsen: – Det viser fed moral -
Magnus Knudsen: – Klubben har sat spor i mit hjerte -
Følelsesladet Serra: – Jeg har været igennem helvede -
AGF – OB: Serras sneværdige scoring sikrer tre point -
AGF-truppen mod OB: Knudsen er tilbage – Solbakken mangler -
Praktisk info før aftenens kamp: Sneboldkast forbudt! -
Blog: Hvornår kan sæsonen betegnes virkelig god for AGF?