Uwe Rösler efter kamp: Vi forsvarede os virkelig godt
Cheftræneren var godt tilfreds med defensiven efter kampen mod Viborg, men ser også ting, der skal arbejdes videre med. Det handler blandt andet om ikke at give for mange bolde væk og blive bedre til at spille sig ud af pres.
I kampen mod Viborg FF sikrede AGF sig tre vigtige point, der har været med til at åbne kampen om medaljer endnu mere. Efter søndagen er status, at AGF er blot et point efter tredjepladsen, fire point efter andenpladsen og seks point efter førstepladsen. Det er med til at understrege, hvor spændende resten af Mesterskabsspillet nu er blevet for AGF.
Uwe tilfreds med resultatet
Sejren blev sikret gennem en stærk defensiv indsats og et enkelt mål fra Kevin Yakob. Især defensiven roser cheftræner Uwe Rösler til AGF.dk.
– Vi forsvarede os virkelig godt, og gutterne arbejdede stenhårdt over hele linjen. Jeg tror ikke, at Viborg overhovedet kom først på nogen af de mange indlæg, som vi modtog i dag. Så jeg er virkelig tilfreds med de tre point, fortæller cheftræneren således.
Den stærke indsats blev også understreget af Jesper Hansens tre store redninger i kampen og clean sheet-rekorden. Men på trods af det flotte forsvarsspil ser cheftræneren også ting, der skal arbejdes videre med:
– Vi giver lidt for meget væk og formår ikke at spille os ud af deres pres. Og det skal vi have kigget på og snakket om frem mod de kommende kampe, men lige nu glæder vi os over, at vi er ubesejret i syv kampe i foråret, fortæller Rösler til klubbens hjemmeside.
Tid til at se fremad
Med en statistik, der siger 17 point i syv kampe har foråret indtil videre været godt for AGF. Der er stadig ting at arbejde videre med, så vi kan blive ved med at udvikle os som hold, da vi snart møder rækkens bedste hold, siger Uwe Rösler afslutningsvis til AGF.dk.
Klubben lancerede i 2020 en 2025-plan med målsætninger, der blandt andet lyder på top seks i hver sæson, vinde medaljer mindst to gange og vinde pokalturneringen mindst en gang. For nuværende er næste skridt at sikre en sejr i ugens kommende kamp mod Brøndby IF, da vi så har mulighed for at overtage tredjepladsen, hvis Viborg smider point mod FCK i Parken.
Vi er klogere på det hele søndag aften. Der er kampstart i Brøndby klokken 18 den 16. april.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften -
AGF-truppen mod KF Egnatia: Skal posen rystes på ny? -
AGF – Egnatia optakt: De første europæiske point skal hentes -
Emmery på Rundens Hold -
El Cambio-spillere er klar til U17 Africa Cup of Nations med Uganda -
Kapaciteten på Cepheus Park reduceres -
Lyden AGF: Nu vender krigslykken! -
FCK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller