Uwe og kaptajnen godt tilfredse efter fredagens sejr
Efter 2-0 sejren mod AC Horsens er både cheftræner Uwe Rösler og kaptajn Mortensen glade for præstationen og fansenes opbakning.
Patrick Mortensen lagde sig i spidsten af Superligaens topscorerliste med sin scoring til 1-0 fredag aften, og fik også lavet en assist til Yann Bisseck senere i kampen. En stor fredag for AGF, som dermed tog vigtige skridt i retning mod top seks-placeringen.
– Der var store forbedringer i forhold til tidligere. Vi fik lagt et godt pres, var gode på andenboldene, og vores midtbane fik langt bedre fat end tidligere. Det er måden, vi gerne vil spille på. Og dejligt at se Mortensen i dag. Han er exceptionel for os. Han er fantastisk både på- og udenfor banen, og jeg håber, han holder sig fit i lang tid fremover, fortæller cheftræner Uwe Rösler til AGF TV, mens topscoreren selv underbygger cheftrænerens analyse:
– Vi prøver at undgå at tænke for meget på, at hver kamp er en lille finale og nyde det, for det er der, hvor vi præsterer bedst. Vi spiller en god kamp, selvom jeg stadig gerne vil have, at vi kreerer lidt mere. Men jeg synes, at vi kontrollerer det i dag, og så er jeg pissestolt af gutternes præstation de sidste 10-15 minutter, hvor vores defensiv håndterede det vanvittigt godt, fortæller kaptajnen til AGF TV, inden han fremhæver Ceres Parks MOTM, Kevin Yakob, som en særlig profil:
– Derudover vil jeg fremhæve Kevin Yakob, som ikke har spillet et stykke tid. Han spiller en vanvittigt flot kamp, og der er flere gange, hvor jeg tog mig i at stå og smile over de ting, han laver, siger anføreren.
Brug for flere gode præstationer
Mortensen og Rösler er altså godt tilfredse efter fredagens aftenkamp, men fortæller begge til klubbens egne medier, at der skal sættes flere gode præstationer sammen i de kommende kampe:
– Vi har fortsat brug for flere point, og vi har to hårde kampe foran os, men sejren over AC Horsens giver god selvtillid frem mod de opgør, fortæller Uwe Rösler, mens Mortensen uddyber:
– Det er fedt at stå sådan en fredag aften i Aarhus og have alle vores fans bag os i en vigtig sejr. Nu skal vi bare fortsætte i samme dur, siger Patrick Mortensen.
Du kan se de to interviews med cheftræneren og Mortensen lige her:
Flere AGF Nyheder
-
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften -
AGF-truppen mod KF Egnatia: Skal posen rystes på ny? -
AGF – Egnatia optakt: De første europæiske point skal hentes -
Emmery på Rundens Hold -
El Cambio-spillere er klar til U17 Africa Cup of Nations med Uganda -
Kapaciteten på Cepheus Park reduceres -
Lyden AGF: Nu vender krigslykken! -
FCK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller