Uwe og Bjørnebye om ny assistenttræner: – Legemliggørelsen af vores værdier
Erfarne Rob Kelly er i dag blevet præsenteret som ny assistenttræner i AGF, og sportschef, Stig Inge Bjørnebye, sætter her lidt ord på den nye kapacitet på Fredensvang.
Stig Inge Bjørnebye og AGF har været på trænerjagt, efter at både Dave Reddington og Frode Grodås forlod Fredensvang ved sæsonens afslutning.
En ny målmandstræner kom hurtigt på plads – her er den 40-årige dansk-ungarer, András Gángó, blevet præsenteret.
Men der manglede jo så fortsat en assistent til Uwe Röslers team, og han er nu på plads i form af Rob Kelly.
– Jeg har kendt Rob i lang tid og han er legemliggørelsen af de værdier, vi værner om i vores klub. Han står for hårdt arbejde og loyalitet, og han kommer med en stor erfaring fra mange forskellige roller i fodbolden. Han har demonstreret sin evne til at tilpasse sig forskellige fodboldkulturer og han bliver en værdifuld del af vores stab i det fremtidige arbejde, siger cheftræner Uwe Rösler om sin nye assistent til AGF.dk.

Stærk kapacitet
Kelly har samarbejdet med Uwe Rösler tidligere i karrieren, hvor de har været en del af samme trænerteam i Malmö FF, Düsseldorf, Leeds United, og Fleetwood Town F.C, og han kommer nu fra en rolle som assistenttræner i Rotherham United.
– Det er en stærk kapacitet, vi nu får som assisterende træner. Rob har mange års erfaring med fodbold på højeste niveau, og det er en stor fordel, at han og Uwe har arbejdet sammen tidligere, og kender og respekterer hinanden, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye til klubbens hjemmeside.
Læs også: AGF’s nye assistenttræner er fundet
Kelly har første arbejdsdag sammen med truppen til en lukket træning på søndag.
Flere AGF Nyheder
-
Kronik: Stilhed eller stemning i Superligaen? FCN har alle muligheder for at vise format -
Tingager efter svær tid: – Jeg ved jeg kan bidrage -
James Bogere efter debut: – Jeg er så glad -
Jacob Andersen efter comeback: – 433 dage, hvor intet har været let -
Magnus Knudsen: – Man kan mærke respekten -
Tingager: – Jeg synes, at vi fortjener tre point -
AGF – FC Nordsjælland: TingAir svævede et point til Aarhus -
AGF-truppen mod FC Nordsjælland: Bogere er med igen -
Rolige Jakob Poulsen før slutspurten: – Det kribler også i mig -
Mads Emil Madsen med hilsen til AGF: – Det er bare sygt imponerende