Uwe: Jagten på medaljer fortsætter
Efter en lidt skuffende pointdeler ser cheftræner Uwe Rösler nu frem mod en vigtig og spændende kamp mod FC. København i Parken.
I næste kamp for AGF venter der noget af et drama, når de møder FCK i Parken. Holdet kommer dog ikke til at være alene, da AGF har fået udvidet udebaneafsnittet, så der er plads til hele 4000 fans.
Kampen på søndag er heller ikke blevet mindre vigtig, efter AGF måtte dele et point med FCN i forrige kamp på Ceres Park. Cheftræner Uwe Rösler er da også opmærksom på vigtigheden af kampen, siger han til AGF.dk:
– Vi ser meget frem til søndag, det bliver endnu en stor kamp for os i Mesterskabsspillet, hvor vi skal fortsætte jagten på vores målsætning om medaljer. Der er meget fokus udefra i forhold til vores rolle i Mesterskabsspillet, men vi holder vores eget fokus, og det er nu på Parken og på at få et godt resultat med hjem derfra, siger cheftræneren.
Gode takter mod FCN
AGF viste især i starten af anden halvleg gode takter mod FCN, blandt andet da Mikael Anderson lavede et godt indlæg til Mikkel Duelund, der forsøgte sig mod mål. Uwe Rösler, fortæller til AGF.dk, hvordan spillerne gav alt de havde, men ser også frem mod næste kamp:
– En anden dag kunne vi godt have fået sejren. Vi investerede meget i kampen og var det bedste hold med langt flere afslutninger end FC Nordsjælland og havde da også chancerne til flere mål, end det ene vi fik. Men vi var oppe mod en svær og dygtig modstander, som vi nu har fået fire point mod i Mesterskabspillet. Så vi hænger i og har nu FC København næste gang. Det er vores fokus nu, og det kommer vi til at forberede os godt på, siger Rösler.
Sidste gang AGF mødte FCK skabte et annulleret mål stor debat efterfølgende og meget utilfredshed blandt AGF-fans. Derfor er spændingen om søndagens kamp heller ikke blevet mindre.
Mulig fordel til AGF
Der kan også være en ulempe til hjemmeholdet på søndag, da de har tre spillere i karantæne: Victor Claesson, Marko Stamenic og Hákon Arnar Haraldsson. AGF har til kampen ingen spillere i karantæne, dog kan Kevin Yakob og Mikael Anderson risikere en karantæne, hvis de skulle få udløst straf under kampen.
Kampen i Parken spilles kl. 18, og der er rig mulighed for at få transport fra Smilets By direkte til storbyen, hvor både Samlet For Aarhus og AGF selv har arrangeret busture.
Flere AGF Nyheder
-
Studierne indtager Ceres Park: 3000 unge klar til tribunefest
-
AGF straffes med stor bøde og tilskuerstraf
-
Mølgaard er klar til comeback: – Har arbejdet meget med det mentale
-
Lyden AGF: Et hak i tuden for AGF’s mesterskabsdrømme
-
Video: Se AGF’s nye High Performance Center
-
FC Midtjylland – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
Blog: Hvorfor er der ikke nok kvalitet fra bænken?
-
U17 og U19: Farums teenagere levnede ingen point til De Hviie
-
Jacob Nielsen efter akademi-åbning: – Det er en kæmpe milepæl
-
Mortensen: – Det irriterer mig grænseløst