Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Uwe: Derfor valgte jeg Brandhof og Bailey til startelleveren


| Jonas Roulund |

Uwe Rösler overraskede flere ved at vælge Frederik Brandhof og Bailey Peacock-Farrell i gårsdagens pokaldyst mod Brøndby IF. Konkurrencen er skarp og god, forklarer cheftræneren.

En del skader har påvirket efterårets valg af startellevere i AGF, men i går var der fint med spillere at vælge imellem for Uwe Rösler til kampen mod Brøndby IF.

Det udmøntede sig i en startellever, hvor Frederik Brandhof fastholdt sin plads på midtbanen på trods af, at Mads Emil Madsen og Magnus Knudsen også var tilgængelige.

– Brandhof fulgte gameplanen fantastisk. Han var her der og alle vegne. Defensivt, offensivt, dybe løb, kreativitet – han har haft to gode kampe i træk for os nu, og det er jeg rigtigt glad for, for spillere som ham får ikke altid den ros, de fortjener, fortalte Rösler efter kampen.

Frederik Brandhof i kamp mod Brøndby.
Foto: Kronborgfotos

– Han spiller ikke bare for os – han bidrager med mange positive ting og skal gøre det igen på søndag, siger cheftræneren.

Konkurrencen er tæt

På målmandsposten var Jesper Hansen sat af efter at være kåret til KSDH’s Man of the Match to kampe i streg.

Her var tilbagekomne Bailey Peacock-Farrell i stedet valgt på stregen.

– Jesper var kampens spiller mod FCK, og Bailey blev kampens spiller, sidst vi spillede mod Brøndby, så vi må jo bare sige, at vi har to gode keepere at vælge imellem, fortalte Rösler, som var godt tilfreds med sin beslutning.

Bailey og Hansen på samme billede. Brugt til en statistikartikel, der sammenligner de to målmænd.
Foto: Matti Kronborg

– Han spillede en super kamp i dag, men det var primært baseret på min mavefornemmelse, at Bailey skulle have chancen, forklarer cheftræneren.

Således er der lagt op til, at alt kan ske, når søndagens startopstilling lanceres. Konkurrencen i AGF er i hvert fald til stede.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle