
Ungdomsstatus: En weekend uden nederlag
AGF’s U17 og U15-hold var oversidder i weekenden, mens U19 og U14 leverede point til Aarhus med fine præstationer mod henholdsvis Randers og Vejle.
AGF’s mest succesfulde ungdomshold i denne sæson er U17 og U15-årgangene, der spiller med i toppen af deres rækker. De tog sig dog en slapper i weekenden og overlod spotlyset til U19 og U14-drengene, som gik ubesejret gennem weekendens strabadser.
Ubesejrede ungdomshold
U19 tog et smut til Vejle, hvor VB Parken dannede rammen om en dejlig dag på kontoret set med AGF-briller. Det blev nemlig til en vigtig 2-1 sejr til De Hviie på mål af Luka Callø Carstensen og Jing Reec efter at hjemmeholdet ellers havde bragt sig i front kort efter pausen.
Sejren bringer U19-holdet op på 10. pladsen i ligaen med en enkelt spillerunde tilbage.
Sidste spillerunde afvikles på Fredensvang på onsdag den 24. maj klokken 18, hvor Silkeborg IF kigger forbi.
Hos U14 kæmper man for at indhente top fire, og med fire kampe tilbage af sæsonen ligger man fem point efter fjerde- og tredjepladsen, mens Viborg på ligaens sjetteplads er seks point efter AGF.
I weekenden kom rækkens førsteplads fra Randers Freja på besøg, og her lykkedes det at hjemtage et point i en spændende 2-2-kamp.
Gæsterne lagde ellers hårdt fra land med to scoringer på det første kvarter, men stærk mentalitet og holdånd bar AGF’erne fremad, og Emil Hansen sendte et point til Aarhus med sine to scoringer i det 45. og 60. minut.
Næste kamp for U14 er den 3. juni i Silkeborg.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Randers FC: Spillerpræstationer og kampens spiller
-
AGF tangerer bizar Superliga-rekord: Fem kampe i træk med samme resultat
-
Anderson: – Vi gør alt, hvad vi kan for at vende situationen og spille for trøjen
-
AGF laver rørende surprise for Gift Links: Forældrene på visit fra Sydafrika
-
Patrick Mortensen: – Det er under vores niveau
-
AGF – Randers FC: Væmmelige vanskeligheder i Vejlby
-
AGF-truppen mod RFC: Rösler har været nødsaget til ændringer på grund af karantæne og skader
-
Bag fjendens linjer med Randers-fan: – Jeg beundrer virkelig AGF-fansenes loyalitet
-
Uwe Rösler med video til fansene: – Vi skal gøre det sammen i Vejlby!
-
AGF vs. RFC optakt: Kan drømmen om Europatur bevares?