Udsolgt til pokalkampen mod Hillerød, men fortsat plads på neutrale afsnit
AGF’s pokaleventyr indledes onsdag eftermiddag mod Hillerød Fodbold med god støtte på lægterne. De 400 billetter, tildelt udeholdet, er nemlig blevet solgt, men hjemmeholdet oplyser, at AGF-tilhængere er velkomne til at købe billet til de neutrale afsnit, såfremt man ønsker at tage turen østpå.
Der venter lidt af et hverdagseventyr på Hillerød Stadion, når AGF kommer forbi til Oddset Pokalens 3. runde onsdag den 24. september klokken 15.
Trods det skæve spilletidspunkt, så har AGF-fansene formået at fylde udebaneafsnittet med 400 tilskuere, og der er dermed udsolgt.
Hillerød Fodbold oplyser dog til KSDH.dk, at AGF-tilhængerne er velkomne til at indløse billet til et af de neutrale afsnit, hvis man gerne vil opleve pokalkampen. Her må man dog ikke komme i AGF-tøj og andre remedier, der sympatiserer med De Hviie.
Sidste sæson nåede AGF kvartfinalerne i Oddset Pokalen, hvor det blev til et samlet nederlag på 3-4 til Brøndby IF. Hillerød Fodbold røg ud til FC Midtjylland i Oddset Pokalens 3. runde sidste sæson med et 1-4 nederlag.
Hillerød Stadion har en kapacitet på 1500 tilskuere i alt.
Flere AGF Nyheder
-
El Cambio-spillere imponerer for Ugandas U17-landshold i storsejr -
AGF – Sønderjyske optakt: En ny begyndelse -
Stadionstatus: – Der ligger en del overvejelser bag noget så tilsyneladende enkelt som et stadionsæde -
Niklas Backman drømmer om cheftræner-rolle -
Disciplinærinstans dropper AGF-sag mod Silkeborg: – Stærkt utilfredsstillende -
Stadionåbning i Kongelunden fremrykkes -
Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre -
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne