U19 hentede point – U17 fik en ordentlig snitter
Både talenterne fra U19 og U17 var lørdag et smut forbi Fyn for at møde de stribede fra OB, og det blev til to vidt forskellige udfald for de unge talenter.
Begge talentmandskaber var draget til Fyn i wekenden – begge med store forhåbninger efter en række fine resultater på det seneste. Men denne gang måtte holdene rejse hjem med lidt forskelligt gemyt.
U19-drengene tog et point med hjem
Det blev et opgør helt uden scoringer, da AGF’s velkørende U19-hold mødte OB, som kæmper for at hænge på i toppen af rækken.
At U19-drengene er første led i fødekæden til Superliga-holdet, er en del af gamet, og det er ikke noget, cheftræner Niki Zimling ligger søvnløs over, tværtimod.
Det var derfor en Niki Zimling, der var stolt af sine drenges præstation, som vi her på KSDH fangede efter lørdagens målløse opgør på Fyn.
– Vi spiller med tre andenårs U17 i startopstillingen, derudover har vi tre førsteårs U19 med, så det er faktisk stærkt at tage point mod OB, som er godt hold, hvor det er et svært sted at spille, siger cheftræneren.
Der var ikke det helt store at berette om det angrebsmæssige for De Hviie, som ellers har lavet 16 mål i 9 kampe indtil videre i sæsonen.
Stefen Erwan Tchamche var tæt på at kunne slå et indlæg ind til en holdkammerat, der nærmest havde tomt mål, men det var det, som AGF havde offensivt at byde ind med.
Hårdtarbejdende drenge
I første halvleg var der dog lidt udfordringer, da OB-spillerne fik lidt for let adgang til De Hviies bagrum med lange bolde over forsvaret, hvor de derfra kunne løbe relativt let ned og komme til indlæg.
Det fik AGF-drengene dog meget bedre styr på i anden halvleg og det var det eneste, OB havde at true med i kampen.
Generelt hyldede Zimling sine drenge for en god præstation.
– Langt henad vejen var jeg rigtig tilfreds med måden, vi præsenterede os selv på i forhold til at være hårdtarbejdende, siger Zimling.
I U19 skal kampene have en vinder, og AGF tabte desværre den efterfølgende straffesparkskonkurrence med 5-4 om det ekstra point, men ligger stadig fint med i subtoppen.
– Intentionen, intensiteten, viljen og alt det vi repræsenterer i forhold til at være hårdtarbejdende og ansvarlige, stolte osv. det havde vi, det er slet ikke noget at sætte en finger på, uddyber cheftræneren.
Et lille fun fact er, at det er fjerde gang i streg, at AGF U19 spiller uafgjort og ender i en straffesparkskonkurrence, så de unge gutter får da testet nerverne.
Det er sket imod Lyngby, FCN, Brøndby og igen lørdag imod OB.
AGF ligger p.t nummer 4 i U19 drenge ligaen med 17 point for ni kampe.
Brügge-kamp i udsigt for U19
Næste ligakamp er på udebane imod Sønderjyske på kunstgræs den 4. november. Der er pause fra ligaen næste weekend, men alligevel skal drengene i aktion.
De kan nemlig se frem til én på opleveren, da de skal møde Club Brügge i en international kamp den 31. oktober.
Flere unge AGF-talenter var også afsted på landholdsopgaver før denne spillerunde, hvilket du kan blive opdateret på her: Landsholdsoverblik: Anderson og Island storsejrede
Vi spurgte Niki Zimling ind til den udfordring, det er for en ung spillere at skulle spille et par landskampe og så spille drengeliga kort tid efter.
– Det skal de kunne, det er en del af at være elitefodboldspiller, og det er det, vi skal blive ved med at arbejde på, fortæller Zimling.
Kampfakta
Spillested: OB – Ådalen. 5000 Odense C.
Spilletidspunkt: Lørdag den 21. oktober klokken 12:30.
Resultat: 0-0 (5-4 til OB på straffe).
Holdopstillinger:
AGF: Jonathan Jørgensen Hutters, Gustav Schjøtt, Luka Callø Carstensen (46: Mikkel Kannegaard), Rasmus Düring, Bertram Zacho, Noah Have (75: Louis Thorbjørn Nielsen), Malthe Friis-Christensen, Stefen Erwan Tchamche, (62: Frederik Emmery), Marco Olsson Valdes, Martin Mai, Frej Elkjær Andersen.
OB: Marcus Mccoy, Julius Berthel Askou Harvey, Nikolaj Juul-Sandberg, Elvar Örn Guðmundsson Petersen, Noah Hovgaard Lassen, Mikkel Søfeldt Nielsen (77: Anton Møller Hartmann Jensen) Janus Land, Valdemar Grymer (77: Sebastian Hvidbak Zografos), Magnus Hvitfeldt Andersen 84: Simon Jørgensen), Noah Barholt Rasmussen, Yaya Bojang (11: Samuel Walseth Juel).
U17 skuffede med kollaps på 12 minutter
AGF U17 skulle ligeledes i aktion imod OB. Det blev dog til et nederlag som holdet nok gerne vil lade gå i glemmebogen og revanchere hurtigst muligt.
Efter en fin kamp de første 70 minutter faldt holdet nemlig fuldstændig fra hinanden.
Det blev til et nederlag på hele 6-0.
Det var derfor en skuffet træner, der satte ord på oplevelsen imod OB.
– Vi spiller en ok kamp, men da OB scorer til 2-0, lukker vi 5 mål ind på 12 minutter. Det er meget skuffende og totalt uacceptabelt, fortæller svenskeren.
Det meget omtalte AGF-talent Mikkel Bro Hansen spillede fuld tid i kampen og fik et gult kort i slutminutterne.
U17-drengene får mulighed for at revanchere sig i et rivalopgør mod Brøndby tirsdag den 31. oktober klokken 14.
Kampen spilles på Fredensvang, og her kan man som AGF-fan komme ud og give drengene noget tiltrængt opbakning.
AGF U17 ligger p.t nummer 9 i U17 drengeligaen med 9 point for otte kampe.
Kampfakta
Spillested: OB – Ådalen. 5000 Odense C.
Spilletidspunkt: Lørdag den 21. oktober klokken 15.
Resultat: 6-0
52: Lasse Embring Andersen (OB)
71: Hjalte Boe (OB)
75: Hjalte Boe (OB)
78: William Christian Martin (OB)
79: William Christian Martin (OB)
83: Delphen Irenge (OB)
Holdopstillinger:
AGF: Viktor de Paoli, Andy Espensen, Christian Storch, Sölvi Stefánsson (65: Marcus Lynge Bøgh Nielsen) Mark Ian Frøkjær Steffensen, Frederik Munk, August Krogh Skovgaard (77: William Thomsen), Oskar Skou Haugstrup (77: Kristian Hjaltason) Mikkel Bro Hansen, Arthur Brøgger Thygesen (65: Viggo Nordestgaard Frost) Alan Sediq (56:Valdemar Rosenberg) .
OB: Marcus Eskildsen, Valdemar Bolander Hansen, Mikkel Juul Jørgensen, Richard Emil Helveg (79: Mads Larsen) Vitus Friis, Hjalte Boe, Lasse Embring Andersen (79: Delphen Irenge) Viktor Bender Larsen (79: Kevin Kofi Bakke Møller) William Christian Martin, Sebastian Mørk (71: Noah Damsø) Gustav Wulff (74: Yehya Abou Lebde).
Flere AGF Nyheder
-
Young Guns gjorde rent bord i Silkeborg
-
Rösler: – Jeg troede, vi ville vinde
-
Bech: – Der er ikke mange hold, der slår os lige nu
-
Viborg FF – AGF: Søvnig søndag i domkirkebyen
-
AGF-truppen mod Viborg FF: Links er med igen
-
Bag Fjendens Linjer med VFF-analytiker: – Det er en kamp, hvor de skal bevise sig selv
-
Portræt af Pingel: Tonser og fodboldnomade i en anden tid
-
AGF igen rigt repræsenteret på diverse landshold
-
AGF-fans med ny gaveindsamling: Håber, Wahlstedt kommer stærkt tilbage
-
Viborg FF – AGF optakt: Fodsportsforeningen skal ned med nakken