
U17 og U15 kom ned på jorden mod Vejle
Hverken U19 eller U17-holdet formåede at hjemtage point, da Vejle Boldklub kiggede forbi Fredensvang lørdag eftermiddag. Hos U17 stod Ragnar Sigurdsson i spidsen for holdet for anden gang, og han reflekterede efterfølgende over sin debut
Niklas Backman er skiftet op til Superligastaben, og ny mand ved roret for denne sæson er derfor islandske Ragnar Sigurdsson, som skal styre AGF’s U17-hold videre fremad og forhåbentligt opad i tabellen.
Holdet kom fint fra start i 2025, da talenterne hapsede to point imod OB i seneste spillerunde. Nu kom VB så på besøg, og her blev udfordringen lidt større.
Kampens forløb
Det blev desværre ikke til point for AGF’s U17-drenge, da de lørdag måtte se sig besejret 2-0 af Vejle på Fredensvang. Selvom Vejle har gjort det fornuftigt i ligaen og indtager en syvendeplads, havde De Hviie håbet på en sejr på hjemmebane mod de unge drenge fra Nørreskoven.
Cheftræner for U17, Regnar, satte efter kampen ord på præstationen:
– Vi skabte flere farlige situationer, men nogle unødvendige boldtab gav dem muligheden for omstillinger. De havde et par chancer i første halvleg, men jeg synes faktisk, at vi var bedst inden pausen.
Stillingen var 0-0 ved pausen, men kort efter halvlegen kom Vejle foran, da Kerim Sejdic udnyttede en omstilling til at sende gæsterne i front. Senere, efter 69 minutters spil, blev en lang bold fra Vejle afgørende igen, og Sejdic kunne bringe dem yderligere foran til 2-0.
– I anden halvleg er vi fuldstændig dominerende. Vi spiller dem langt tilbage, men de scorer på en omstilling og en lang bold – og jeg står med en følelse af, at det er det eneste, de har. Vi angriber gennem hele halvlegen, men det er en af de kampe, hvor vi ikke får scoret, og hvor vi mangler den sidste skarphed i den afgørende fase. Der er dog mange positive ting at tage med, og vi kan tage meget med fra kampen.
Der var mange gode momenter at bygge videre på, selvom de unge aarhusianere ikke fik point med sig. Nu gælder det næste opgave, en svær udekamp mod topholdet Brøndby på lørdag. Brøndby ligger nummer ét i ligaen, så det bliver en stor udfordring for De Hviie. Aarhusianerne er på fjerdepladsen med 26 point efter 14 kampe, men FCK har samme pointantal og to kampe i hånden.
Læs også: U19 Young Guns blev knockoutet af Vejle
Den første tid i klubben
Den tidligere FCK-spiller Ragnar Sigurðsson overtog i november trænerposten for AGF’s U17-hold efter Niklas Backman. Siden da har han fået en god start på sin nye rolle og har hurtigt fundet sig til rette i Aarhus.
– Jeg har mange omkring mig, som er kloge og er gode til at hjælpe mig i opstarten. Morten Larsen og Niki Zimling hjælper, og vi snakker meget fodbold og deler vores tanker. Det har været helt fantastisk for mig.
Også uden for banen er islændingen faldet godt til i Aarhus, hvor han nyder både byen og sit nye hold. Han roser spillerne for deres niveau og engagement.
– Aarhus er en dejlig by, og jeg har det meget godt. Det er et fantastisk hold det U17. De gør mit arbejde nemmere, fordi de er så gode til at spille fodbold.
Ragnar Sigurðsson beskriver selv, hvordan overgangen fra assistent i HK Kopavogs til U17 træner i AGF er lidt specielt, men det er godt, hvordan han har gode mennesker omkring sig til at hjælpe ham.
Kampfakta: AGF U17 – Vejle U17
Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang 8260 Viby J
Spilletidspunkt: Lørdag den 1. Marts 16.15.
Resultat: 0-2
52: Kerim Sejdic (Vejle)
69: Kerim Sejdic (Vejle)
Holdopstillinger
AGF: Otto Andreas Neergaard Lyhne, Lauge Alstrup Thomsen (76: William Sønderby), Linus Ben Würtz Thieler, Valdemar Rosenberg, Johan Friis Mortensen (66: Christian Emmery), Zander Grantzau, Mark Ian Frøkjær Steffensen, Ivan Thomsen (76: William Laugesen), Johan Mejer (46: August Krogh Skovgaard) , Oscar Nørgaard Dall, Carl Gustav Degn (66: Alan Sediq)
Vejle: Thorbjørn Pløger Nielsen, Markus Petersen, Laurits Engmark, Gustav Toft Jacobsen, Nicolas Gammelgaard, Stefan Petrache Nielsen (63: Villads Østergaard), Ali Riad (46: Villads Hundebøll Bischoff), Kerim Sejdic (91: Benjamin Yousfi), Jeppe Højgaard Jensen, Danial Mørkøre (81: William Østergreen), Max Jensen.
U15 fuldendte en weekend med ungdomsnederlag
Det ellers så succesrige U15-hold var også i aktion mod VB i denne weekend, og de fik heller ikke noget med fra kampen.
Det blev til et 0-1 nederlag på Fredensvang i en pænt hårdtspillet kamp, hvor der blev uddelt fem gule kort.
Albert Frederiksen stod for Vejles mål efter 65 minutter, og det fik AGF aldrig svaret tilbage på.
Dermed indtager U15-mandskabet nu ligaens 2. plads med 30 point efter 13 spillerunder. Esbjerg er nummer et med 33 point. Vejle er nummer 8 i tabellen.
Næste kamp for AGF’s U15-hold er ude mod Brøndby IF den 8. marts klokken 12:30.
Kampfakta: AGF U15 – Vejle U15
Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang 8260 Viby J
Spilletidspunkt: Lørdag den 1. marts kl. 14.
Resultat: 0-1
65: Albert Frederiksen (Vejle)
Holdopstillinger
AGF: Isak Lee-Dam, Victor Bruus Vad, Carl Koue, Nikolaj Lund Hyttel (68: Viktor Bøgild Paulsen), Ilyas Houira (54: Christian Schjøtt), Silas Bager, Tristan Theilade Thomsen, Tobias Haugen-Vestenaa, Noah K. Høeg, Emil Hansen, Alfred Hyldgaard Sandager (33: Linus Jørgensen).
Vejle: Ismet Furkan Bahaddin Aytac, Benjamin Yousfi, Jacob Damgaard-Hansen (60: Mikkel Dam Øhlenschlæger), Albert Frederiksen, Pelle Luxhøi, Sebastian Møller Sørensen (60: Malthe Hauge Skjøt), William Østergreen, Mathias Mejdal Johnsen, Nicolai Riis (60: Eser Aslan Avci), David Just Busse, William Damgaard.
Flere AGF Nyheder
-
Rösler om Wahlstedt: – Han er på vej til at blive skarpere
-
Sölvi Stefánsson: En forsvarsvulkan er klar til at gå i udbrud
-
Talentchefen tager temperaturen på AGF’s akademi: – Vi er kommet godt fra land
-
Yakob efter comeback: – Jeg bliver lidt rørt
-
AGF – AaB: Kevin Yakob returnerede i tæt testkamp mod nordjyderne
-
Blog: Hvad er AGF’s idealopstilling?
-
Kampprogram slutspil 2025: Se AGF’s kampe i Mesterskabsspillet
-
Reportage: Chokerende nedtur i Nørreskoven
-
Vejle BK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
-
Flere hviie talenter på ungdomslandsholdene