U19 Young Guns blev knockoutet af Vejle
Fredag eftermiddag tog AGF’s U19-hold imod Vejle Boldklub på Fredensvang, og her følger referat samt refleksioner fra cheftræner, Niki Zimling.
U19-drengene var virkelig gode i sæsonåbneren ude imod FCK, hvor de vandt 3-1. Den slags kan let føre til en form for kraftig optimisme i Aarhus og AGF. Vejle kom ind til fredagens kamp med et nederlag i baggagen imod OB.
I AGF vil man også gerne producere landsholdspillere. U19-landsholdet har i marts måned tre EM-kvalifikationskampe. Tirsdag og onsdag var tre af U19-spillerne til U19-landholdssamling i Køge. Her var målmand Marius van der Raad at finde sammen med Frederik Emmery og angriber Stefen Erwan Tchamche.
Fredag stod der dog U19 drengeliga på programmet igen.

U19-kampens forløb
AGF får en skidt start på fredagens hjemmeopgør imod Vejle. Allerede tre minutter inde er den gal i defensiven hos De Hviie. Vejles Tobias Lykkebak tager et træk forbi en AGF-stopper og sender den i kassen. Vejle udbygger føringen på et hovedstødsmål en halv time senere. AGF får yderligere et granatchok, da Yusuf Faghir øger til 0-3.
Vejle er klart bedst i første halvleg. AGF får dog reducereret ved den bomstærke Stefen Erwan Tchamche. AGF spiller den igennem Vejles højreside og får slået et indlæg til Tchamche, der på hovedstød finder netmaskerne.

I pausen agerer Niki Zimling og skifter intet mindre end fire mand. Det bliver lidt bedre i anden halvleg, men U19 rammer slet ikke dagen og taber opgøret.
Resultatet betyder, at AGF indtager rækkens femteplads med 25 point for 15 kampe.
Holdet taber momentum i forhold til toppen, men der er dog mulighed for at komme op på hesten igen. Onsdag møder drengene Randers Freja hjemme i pokalen kl. 15.00 på Fredensvang. Det var i øvrigt også Randers Freja, som AGF slog i pokalfinalen sidste år.
Næste ligakamp hedder Brøndby ude, lørdag den 8. marts kl. 12.30 på Brøndby Stadion.

Zimling: – En hård oplevelse
Cheftræner Niki Zimling beskrev overfor KSDH kampen som en hård oplevelse.
– Det er jo lidt euforien over, at man har præsteret så godt imod et stærkt hold som FCK, og så møder vi Vejle, som man forventer, vi slår, og så er man ikke klar på, hvad der venter en, forklarer cheftræneren.

Han sammenlignede det med en bokser, der i ringen får et ordentligt slag på tuden og ikke rigtigt får rystet det af sig i resten af kampen og kommer videre.
– Vi fejler på vores værdier og kultur, og det var det, der gjorde mest ondt. Der manglede de små ting, der gjorde os fortjent til at vinde en fodboldkamp. Vi blev knockoutet ret hurtigt, og det fik vi aldrig rystet helt af os, siger Zimling.
Her slipper vi U19 og håber, at drengene rejser sig imod hestene og de evige rivaler fra Brøndby i næste uge.
Kampfakta: AGF U19 vs. Vejle U19
Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang, 8260 Viby J. Bane 4 (Kunst)
Spilletidspunkt: Fredag d. 28. februar kl. 16.00
Resultat: 1-3
3: Tobias Lykkebak (VB)
31: Toby Pedersen (VB)
40: Yusuf Faghir (VB)
45: Stefen Tchamche (AGF)
Holdopstillinger:
AGF: Marius van der Raad, Marcus Lynge Bøgh Nielsen, Sölvi Stefánsson, Sebastian Schøt (45: Andreas Harsløf), Ekemini Ime, Lukas Falk Hansen, Frej Elkjær Andersen (60: Emil Helt), Frederik Emmery (45: William Rygaard), Viggo Nordestgaard Frost, Tomas Kristjansson (45: Glad Egbedi).
Vejle: Gustav Knudsen, Magnus Udengaard, Clemens Astrup, Sander Ravn (45: Samuel Hust) Mathias Bang (63: Anas Muhammad Raheel) Bright Appiahn (78: Nikolaj Sønderby) Aiham Walid Dahche (63: Andreas Mayn Tomaselli) Toby Pedersen, Tobias Lykkebak, Yusuf Faghir (85: Kristian Tonnisen) Hjalte Gitz Christensen.
Flere AGF Nyheder
-
AGF udvider stemningsafsnittet til de sidste tre hjemmekampe -
Jakob Poulsen: – Vi ved godt, hvad der skal bære os -
AGF – FCN: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Kronik: Stilhed eller stemning i Superligaen? FCN har alle muligheder for at vise format -
Tingager efter svær tid: – Jeg ved jeg kan bidrage -
James Bogere efter debut: – Jeg er så glad -
Jacob Andersen efter comeback: – 433 dage, hvor intet har været let -
Magnus Knudsen: – Man kan mærke respekten -
Tingager: – Jeg synes, at vi fortjener tre point -
AGF – FC Nordsjælland: TingAir svævede et point til Aarhus