TV-mand og kontrollør ramt af pyro under AGF – BIF
En TV-mand og en kontrollør blev ramt af vildtfarende raketter, da AGF-fansene fyrede et stort ildshow af i slutningen af pausen i kampen mellem AGF og Brøndby.
Det gik vildt for sig går. Både på banen og på lægterne. Det sidste opgør mellem AGF og Brøndby IF på Ceres Park skulle markeres, og på banen blev det til en 1-0 sejr og en stor hyldest til AGF Legenderne, som blev præsenteret i pausen af opgøret.
Efter præsentationen udfoldede stemingsafsnittet sig så med et stort pyroshow, som sjældent er set større.
Dele af fyrværkeriet sprængte og ikke, inden det ramte jorden, hvilket skabte lidt sikkerhedsproblemer for personalet på stadion.
En TV-mand og en kontrollør blev ramt. Den ene sprang forskrækket op i luften, mens den anden søgte ly på banen.

Anden halvleg blev herefter udsat med et par minutter på grund af røgudviklingen på stadion.
AGF-fansene står nu med stor sandsynlighed overfor en karantænedom, da man efter pokalfinalen den 9. maj i år fik en bødestraf på 250.000 kroner samt en betinget tilskuerstraf. Her lød det, at stemningsafsnittet på Ceres Park lukkes for tilskuere såfremt pyroteknik eller andet fyrværkeri afbryder spillet på banen under AGF’s hjemmekampe i de næste 12 måneder.
I klubbens ordensreglement fremgår det, at gæster, der benytter sig af fyrværkeri, lysraketter, romerlys eller andre pyrotekniske genstande, vil blive opkrævet en afgift på 5.000 kr., der forfalder til betaling øjeblikkeligt eller efter konkret aftale med klubben.
Læs også: AGF får stor bøde og betinget tilskuerstraf efter pokalfinalepyro
Der resterer to hjemmekampe i 2024, inden AGF rykker ud på det midlertidige stadion i Vejlby i 2025.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF: En udfordret klub på egne hænder -
Pokalkampen mod FC Roskilde er fastlagt -
Magnus Knudsen: Vi skal arbejde stenhårdt -
AGF Social Run var en stor succes: Kom med når der løbes igen på torsdag -
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder -
AC Horsens – AGF: De Hviie smider sejren efter sent kollaps -
AGF-truppen mod AC Horsens: Nu eller aldrig! -
McCowatt før Horsens: – Kampdag er min favoritdag