Tre AGF’ere endnu en gang på Rundens Hold
AGF har igen tre spillere med på 3F Superligaens Rundens Hold.
Uuuuuha, det er gode tider i Aarhus. AGF tog sæsonens første hjemmesejr mod Vejle Boldklub og er nu blot to point fra ligaens førsteplads efter seks spillerunder.
Søndagens 1-0 sejr på Ceres Park Vejlby kom på baggrund af det, Jakob Poulsen efterfølgende kaldte en “solid præstation,” og det har været nok til at få tre AGF’ere på 3F Superligaens Rundens Hold for 6. spillerunde.
Her er der fundet plads til Gift Links, Frederik Tingager og Patrick Mortensen.
Holdet består endvidere af to FCM-spillere, to Sønderjyske-spillere, to OB’ere samt en fra FCN og FC Fredericia.
Potent offensiv og ‘clean sheet’ defensiv på Rundens Hold i 6. spillerunde ⭐️#sldk | #ditholdvoresliga pic.twitter.com/mhbcc2qkb8
— 3F Superliga (@Superligaen) August 26, 2025
Momentum fortsætter
Frederik Tingager er på Rundens Hold for tredje gang i indeværende sæson. I kampen mod VB leverede han en rigtig solid indsats i bagkæde, hvor han som altid ledte og fordelte tingene smukt. Det er fortsat kun Brøndby, som har lukket færre mål ind i sæsonens første seks kampe, og Tingager må siges at være en helt central del af årsagen til den stærke defensiv i AGF.
Gift Links er ligeledes med på Rundens Hold for tredje gang i sæsonen. Kantspilleren har virkelig fået ny energi efter trænerskiftet, og hans indlæg til Mortensen ved scoringen sad lige i skabet. Generelt var han igen i søndags garant for masser af initiativ og udfordringer, som Vejles defensiv havde store udfordringer med at dæmme op for.
Patrick Mortensen er på Rundens Hold for første gang i sæsonen – men hvilken gang! 100 Superligamål for AGF er han nu oppe på, og den rutinerede angriber bliver bare ved og ved og ved med at lave mål. En fornøjelse at se Paddy arbejde i feltet, hvor den snu målræv konstant tagerde “usynlige løb” for at kunne stå det rigtige sted, når indlæggene kommer.

Således fortsætter momentum altså for AGF, som har domineret Rundens Hold de seneste tre spillerunder. Søndag skal det fortsætte, når FC Fredericia gæster Ceres Park Vejlby klokken 14.
Flere AGF Nyheder
-
Arnstad før Benfica: – Vi skal være effektive -
Europadrømmen: Hvem der får de store nætter – og hvem må nøjes? -
Alt om U19-sæsonen 2026/2027 – med Jacob Dehn -
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach