Tómas Óli Kristjánsson bliver en del af AGF’s Superligatrup
Islandske Tómas Óli Kristjánsson rykkes permanent op i AGF’s Superligatrup. Den 17-årige offensivspiller kom til klubben fra islandske Stjarnan FK i 2024 og har siden gjort sig flot bemærket på ungdomsholdene samt i testkampe for Superligaholdet.
Kristjánsson skiftede til AGF fra den islandske klub, Stjarnan FC på en treårig aftale efter at have prøvetrænet med AGF over flere omgange tilbage i sommeren 2024.
Det islandske offensiv-talent har siden præsteret flot på U17- og U19-holdene og er i løbet af 2025 også blevet en del af en række Superliga-træninger samt enkelte testkampe.
Nu rykkes han permanent op i seniortruppen på Fredensvang.
– Tómas har været igennem en flot udvikling siden han kom under vores vinger hos de dygtige trænere og ledere i AGF Talent, og han er et flot eksempel på talentudviklingen i AGF. Han er en teknisk stærk spiller, der er god i en mod en-situationer i offensiven og har en fin fart og et rigtig godt spark, fortæller fodbolddirektør Carsten V. Jensen til AGF.dk.
– Han har også en stærk mentalitet og en lyst til at udvikle sig og arbejde hårdt i både kampe og træning. Nu ser vi frem til at se ham som en fast del af førsteholdet og være tæt på hans fortsatte udvikling, siger fodbolddirektøren.

Kristjánsson, som primært gør sig som venstre kant, er noteret for 24 ungdomslandskampe for Island – senest en U19 landskamp i september. Kontrakten med AGF løber til sommeren 2027.
Flere AGF Nyheder
-
Vær med til at skabe et AGF-fan hold i Uganda -
AGF forlænger kontrakt med ung kantspiller -
Poulsen før BIF: – Vi er et godt sted -
Status på truppen: Camara er tilbage -
Tre AGF’ere på Månedens Hold for oktober -
AGF trækker Brabrand i Betano Pokalens kvartfinaler -
FC Roskilde – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Gift Links håber på pokalmøde med svogeren: – Så bliver han glad -
Gretarsson er ikke til rådighed i den kommende periode af private årsager -
Jakob Poulsen: – Dejligt at høre fansene igen